Fora Ungmor Tidligere Forum Ungmors Tidligere XForum Weekend i helvede…tænder og andre anekdoter (langt!)
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5311723
    kirsti
    280 Indlæg

    Ja så er weekenden overstået og jeg må indrømme jeg trænger til enten en ny weekende eller en længere ferie. Hvorfor?? Få svaret her…

    For første gang i 2 måneder skulle mine svigerforældre komme på besøg fra København. Da de jo bor så langt væk og de er jo pigernes farmor og farfar, så havde vi virkelig glædet og til en hyggelig weekend sammen med dem. Men det blev der ikke noget af. Faktisk sluttede weekenden inden den rigtigt var kommet igang. Det skal her tilføjes at pigerne er lidt bange for min svigerfar (han er ellers meget sød og rar) så hvis der er noget med en af pigerne så kan han ikke lige tage barnet og trøste. Allerede en time efter de var kommet opdagede vi at Louise havde 39 i feber. Nå i seng med hende. Michelle og Nicole virkede ok så de kom i seng til sædvanlig tid. Louise sov ca. 2 timer og så vågnede hun. Herefter var hun helt umulig at trøste på nogle som helst måder. Michelle og Nicole vågnede også og skreeeeeeeeeeeeeeg i vilden sky. Resultatet var at jeg sad oven på og forsøgte at putte den ene efter den anden uden sønderlig hjælp. Nå men Michelle og Nicole skreg ind til kl. 03 og så faldt de endelig i søvn. Louise skreg ind til kl. 08.00 hvor jeg endelig besluttede at nu tog jeg til vagtlægen med hende. Efter ikke have sovet i et døgn mente jeg noget måtte ske. Svaret fra vagtlægen var: hun er bare forkølet!! Øhhh nå…det forklarede bare ikke helt hvorfor ungen fra kl. 07.00 fredag morgen til kl. 07.00 lørdag morgen spiste ikke mindre end 1375 ml. mme og rystede som et espeløv. Nå men kl 11 gik jeg i seng og sov tre en halv time. Da jeg kom op ved to tiden var alt stadig kaos. Og sådan fortsatte det lørdagen igennem.

    Lørdag aften lykkes det mig dog at få dem alle tre i seng. Louise dog først kl. 00.00. Jeg havde opdaget om eftermiddagen at hun var/er ved at få en kindtand så måske forklaringen lå der. Jeg sov ikke før kl. 04.00 søndag morgen da jeg hele tiden lå og lyttede efter pigerne og selv begyndte at føle mig små syg. Pigerne vågnede kl. 08.00 søndag morgen og var egenligt ok. De hang dog alle tre hele søndagen og Nicole sov hos mig stort set hele formiddagen. Mine svigerforældre tog hjem og det var jeg faktisk glad for selvom jerg stort set ikke havde fået snakket med dem. Søndag aften startede hele balladen så forfra. Michelle brækkede sig i lårtykke stråler, Nicole skreg og Louise nægtede at spise. Michelle brækkede sig i hele sin seng så det skulle ny dyne og al mulig til. Nicole har skreget det meste af natten og jeg har været oppe med hende en gang i timen. Louise har for første gang siden i fredags sovet igennem.

    Ingen af dem er ovenpå. Hvad Michelle og Nicole fejler ved jeg ikke men det ser ikke sjovt ud. Louise er nogenlunde ovenpå….og nu til det værste. Jeg og manden har nu begge halsbetændelse og ondt i ørene….

    I nat overvejede jeg seriøst at droppe at være mor, menneske eller noget som helst. Undskyld mit sprog men FUCK HVOR TRÆNGER JEG TIL FRED OG RO!!

    Hvis du nåede så langt…..tak du er en modig sjæl…

    Knus

    Trillingemor

    kan kun sige din stakkel….

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Forummet 'Ungmors Tidligere XForum' er lukket for nye emner og svar.