Fora Hilsen Til Alle Williams fødsel og tak :)
Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5369663
    Anonymous
    51552 Indlæg

    Årh så er vi hjemme..

    Tusind tak for alle jeres hilsner – det gjorde mig super glad at læse dem… Sneg mig jo lige hurtigt på UM efter vi kom over på barselsgangen 🙂 (William skulle jo lige se siden *Host*) 😛

    Well, vandet gik som sagt kl 20.00, jeg satte mig op i sofaen og mærkede at jeg tissede lidt i bukserne – og eftersom vi lige har købt ny sofa, løb jeg jo ud på toilettet og endte med MEGET våde bukser derude og en kæmpe tissetår i toilettet. Det var så bestemt ikke tis der kom ud.. Hehe.. Jeg tog det stille og roligt. Jeg halv-græd lige da jeg satte mig på toilettet… “Det skulle jo ikke gå sådan, det skulle jo sige plask.”

    Men ellers fik jeg kæresten til at ringe til FG mens jeg gik i bad – han havde selvfølgelig fået alle de informationer han skulle, og FG troede sgu han var inde for lægebranchen.. Haha.. Men han altså bare grafisk trykker..

    Nåh men vi kommer derind og jeg får ctg og alt det der.. Omkring kl 22.00 får vi lov at komme på patienthotellet, men jeg ville gerne hjem og slappe af, indtil veerne blev regelmæssige med de 5 min interval.
    Vi nåede kun at være hjemme i halvanden times tid, og så måtte vi afsted igen!
    Blev indlagt på FG med det samme og veerne tog godt til.
    Jeg blev tilbudt akupunktur og sagde nej. Hader virkelig nåle – men kæresten talte for, og jeg sagde ja til sidst. Men det hjalp jo ikke en sk*d, så kom jeg langt om længe i badekar som jeg rigtig gerne ville… Måtte dog op igen efter halvanden time, da jeg bare ville ligge ned i sengen.
    Veerne tog endnu mere til og jeg fik en epiduralblokade – og overraskende nok kunne jeg sidde musestille selvom jeg havde de ondeste veer. Da den virkede var jeg lykkelig igen.
    Jeg fik sovet 2-3 timer der, mens de kom og tømte blæren og snakkede om evt. akut kejsersnit. Jeg var så træt at jeg faktisk var ligeglad med hvad der skete.

    Da der var vagtskifte bad jeg om at få skruet op for epi’en og det gjorde den nye jdm.. Synes ikke det virkede og jeg var overbevist om at hun ikke havde gjort det, så kaldte hende ind igen – men jeg fik dobbelt dosis og de havde også skruet op for vedroppet.
    Lige pludselig fik jeg pressetrang og jeg pressede fint med – sagde de! 😉
    William lå dog lidt skævt og var ikke langt nok nede, så han bankede ind i mit haleben og dermed forstuvede jeg det.

    Han havde navlesnoren rundt om skulderen og kroppen, og det gjorde det svært at presse ham ud, så der kom en læge og hev ham ud til sidst, fordi han havde siddet fast for længe med hovedet halvt ude…
    Det tog 6 *lange* minutter før han skreg første gang. Han var helt blå, skulle suges og alt muligt.. Efter 10 min var han fin, kom over og lå lidt ved mig og så i kuvøse for at få varmen.

    Jeg nåede aldrig til fødselsforberedelse da jdm var syg, men de sagde alle sammen at jeg klarede veerne og presseveerne rigtig flot. Jeg indrømmer gerne at jeg først skreg under presseveerne!
    Williams blodsukker var for højt og så fadt det voldsomt – men vi fik rettet op på det igen, og til trods for den hårde fødsel for ham, så har han det rigtig godt nu.

    Vi kom over på barselsgangen og var uheldig at få den stue hvor der kan ligge 3.. Jeg lå dog alene, men kl 22.30 kom der en jdm og sagde at kæresten skulle tage hjem, da der skulle komme 2 andre mødre og der var så ikke plads til min kæreste. Hold kæft jeg græd og var helt ude af den.
    Jeg lå så ALENE hele natten og først kl 05.30 kom der en mor og hendes skrigende baby ind – samt et par sygeplejersker der snakkede ufattelig højt. Kl 07.00 kom min kæreste heldigvis og vi fik lov at komme på patienthotellet omkring kl 09.00.

    Der kom en special børnelæge fra Randers og kiggede William igennem og han var jo selvfølgelig som han skulle være – en rigtig flot fyr! Derfor fik vi lov at tage hjem allerede i dag. 🙂

    Vi har det godt alle sammen og vi nyder virkelig William!

    William blev født Mandag den 21-01-08 kl. 09.48. Han vejer 3624 gram og måler 49 cm.
    Jeg ammede det første døgn, men brød mig ikke helt om det. Han får flaske i stedet for. Ville gerne gi’ ham min egen mælk, bare ikke via mine bryster. Desværre må han nøjes med nutrietellerandet!
    Farmand er stolt og er super god til at håndtere den lille fyr – han har ALDRIG haft noget med børn eller babyer at gøre før.
    *Har til tider svært ved at få lov at holde William* Hehe…

    Et par billeder efter han har fået den rette kulør og er kommet i eget tøj;

    Undskyld der ikke er tidspunkter og det hele virker rodet – men jeg husker ikke rigtig hvornår de forskellige ting skete.

    #6340299
    Mooooor
    1198 Indlæg

    Køn køn baby boy du har fået dig!!

    Tillykke med ham!

    #6340315
    Anonymous
    51552 Indlæg

    Tillykke med din dreng
    😀
    Hvor er han fin 😀

    Knus Heidi

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.