det jeg tror de fleste ikke er enige i omkring det her emne er hvordan hun taklede det hele, hun gik sur og lod hendes mormor sidde tilbage på sin 80 års fødselsdag med dårlig samvittighed, i stedet for at fortælle stille og roligt, at hun ikke brød sig om at de røg hvor hendes børn var, og om de ikke kunne gå uden for… i stedet for skabte hun sig, og lavede dårlig stemning!!!

Jeg kan godt forstå at det er en svær situation for moren, men syntes samtidig at hvis hun nægter at give ham lov til at se hans søn, hvorfor skal han så betale børnepenge? og hvorfor har hun i det hele taget taget kontakt til ham?

Jeg syntes at de skal vente til drengen er stor nok til at forstå, med at fortælle ham hvem hans rigitige far er, også lade ham selv vælge om han har lyst til at se sin rigtige far, og i mellem tiden må moren holde kontakten til hans rigtige far, sende billeder osv.

faren har jo ret til at se sit barn, men vilogså sige det sådan hvis det var mig,så ville jeg nok ikke bryde ind i de trygge rammer som drengen har nu og vælte om på det hele, så heller snakke med moren om en kontakt uden for drengen! også kræve at drengen får det hele afvide når han er større, så han selv kan vælge!!!