Selvfølgelig skal man have lov at brokke sig!! Det manglede da bare.

Der er måske nogle få udvalgte som gennemgår en graviditet helt uden symptomer af nogen art, men for resten af os er graviditeten altså ikke en ubetinget 40 ugers fest!! 😉

Jeg led selv af bækkenløsning, og mange andre ting, og vil da have lov at brokke mig over det, også næste gang.

Det eneste jeg synes man skal gøre som gravid, for sin egen skyld, er at nyde de ting man så ikke skal døje med, altså prøve at se lidt positivt på det også!
F.eks. tænkte jeg på at jeg i mine graviditeter næsten ikke har haft kvalme! Og jeg nød også at jeg ikke skulle have mens i laaang tid! 😀

Jeg kan godt lide de mere almindelige navne, som de fleste nok synes er rigtig kedelige 😉

Jeg valgte mine børns navne udfra danske navne jeg godt kan lide, og som samtidigt nemt kan udtales på engelsk.

Jeg har et par navne i mit hoved, til et evt. kommende barn, men det er noget jeg vil snakke med min kæreste om når den tid kommer. Synes det er vigtigt han er med til at finde på noget han godt kan lide 😀

Mig og kæresten har snakket om det herhjemme, og er ikke rigtigt enige om hvordan vi vil gøre det, men nu er der heldigvis også lang tid til endnu. 😉

Han holder stejlt på at vores (fremtidige) fælles barn skal hedde hans efternavn, det er et lidt sjældent navn, og det betyder meget for ham.

Jeg er lidt ligeglad med mit efternavn, men jeg har det sådan at mine unger allesammen skal have det samme efternavn, og det kan de kun få hvis de får mit efternavn.

Så det ender jo nok med at det fælles barn får vores begges navne, selvom jeg ikke synes det lyder så godt 😉

Sikke mange ting der er at diskutere om når man pludselig et blevet et par!!
Men tænk, jeg synes bare det er skønt endelig at have en at diskutere de ting med, så jeg nyder det faktisk 😆 😀

Jeg har været igennem en kirurgisk abort for et par år siden..
Det fysiske var ikke noget problem for mig, men jeg fik en meget svær psykisk reaktion efterfølgende.
Jeg vidste med min fornuft at det var det eneste rigtige at gøre, men følelsesmæssigt var jeg slet ikke afklaret.

Men jeg skulle igennem det, og jeg kom igennem det. Det tog bare et års tid før jeg var helt på toppen igen. Idag kan jeg godt se at det var den rigtige beslutning.

Mit råd er vel at snakke rigtig meget om det, med din kæreste, veninder, alle der gider høre om det. Fortæl dem hvad du gennemgår og hvordan du har det.
Du vil sikkert blive ved med at have behov for at snakke om det, også længe efter aborten, så det er vigtigt at du har nogle der vil lytte og som kan give dig en skulder at græde ved, når det bliver nødvendigt.
Brug også din læge til at snakke med, hun kan også give dig en henvisning til en psykolog, hvis du skulle få behovet på et tidspunkt.

Måske er du en af dem som ikke har så svært ved at komme igennem det som jeg havde, men det ved du først når du er ovre på den anden side.
Jeg håber du kommer godt igennem det, og jeg tror du ender med at blive glad for beslutningen på lang sigt, du virker i hvertfald afklaret.

Kram Anna