Forum-svar oprettet
-
Indlæg
-
Jeg eeelsker Faxe Kondi, men drikker det langt fra hver dag, der holder jeg mig til vand, mælk, juice… Jeg drikker det i week… Eller når jeg har lyst 😀
Sådan en kæreste ville jeg gerne have 😀 Det første min ville have spurgt mig om ville være: hvad kostede det? Pisse irriterende, sorry… (når man tænker på han selv bruger ligeså mange penge på tøj, byture osv.)
Jeg kan forstå dig – og så alligevel ikke… Nogle gange er det rart at være alene – en time eller to, men andre gange skriger de tomme vægge bare FOR meget… Jeg er ikke typen, der går i byen og drikker mig stand barcardi og kommer hjem næste morgen klokken 5, tværtimod hygger jeg med mine veninder, går i teatret, biografen el.lign. Min hyggetrang kan godt blive for meget, det syntes min daværende kæreste ihvertfald… Men jeg synes det har ændret sig med årene, førhen havde jeg intet imod at være mig selv i mit eget selskab
Jeg ville handle på samme måde som dig, da min veninde ville komme i første række – på godt og ondt… Så måtte jeg jo støtte hende, hvad enten jeg var enig med det hun havde gang i eller ej…
Selvom jeg ikke kender dig og er uden børn, forstår jeg dig så godt… Min kæreste gik fra mig i starten af august, han havde ikke de følelser, der skulle til for at være kærester med mig, og idet han sagde det, føltes det som om jeg faldte ned i et sort, dybt hul, og jeg kunne ikke hive mig op ved egen hjælp… Fuldstændig fortabt. Og skræmt. At være så afhængig af et andet menneske, der pludselig har så meget magt over en og ens hverdag, følelser… dét er sgu skræmmende, så kan udemærket godt forstå, at du pt ikke føler du kan forelske dig igen… Selv er jeg ikke klar heller til det – endnu, men jeg tror og håber, som mange af dem omkring mig konstant fortæller mig, at tiden læger alle sår – og efter regn, kommer solskin… osv osv. Det er vi nødt til begge at tro på… for at livet skal gå videre – også dit. Men igen, jeg forstår dig… tænk på, at du ikke er den eneste, der oplever dette, selvom det er en ringe trøst…
@Ane_lillemor wrote:
DitteE – nu har deltagernes jo selv tilmeldt sig, så jeg forstår ikke helt din mening 😕
Synes, det er fed underholdning!
Det er som sådan heller ikke deltagerne jeg bebrejder noget, det er mere konceptet som en helhed… At det overhovedet er sat op til at være et program… Jeg synes der er mange programmer, der dukker op, som er uden indhold… Altså, hvor vi ikke bliver klogere, men bare underholdt, hvilket da også er fint nok, men lidt overfladisk – og hvor skal grænsen så gå?
Jeg har personli stemt Lærke, da jeg synes Sille er et kælenavn for Cecilie (og dermed ikke et rigtig navn), Thilda er bare en anden form af Tilde, som så er et kælenavn til Matilde… Elisabeth er sødt, men falder lidt tungt sammen med Tobias… Synes bedst om Elisabeth når det bruges til mellemnavn f.eks. Sarah Elisabeth, Ida Elisabeth, Laura Elisabeth osv. Lærke derimod er et pænt og “rent” navn (som jeg kalder det) dvs. det er nemt at stave til, ikke nogle stumme h’er, et z i stedet for s el.lign. Det passer lige til Tobias 😀
Nej! Jeg synes det er et forfærdeligt program, hvor man bliver underholdt på andres ulykke… Rigtig amerikansk! Adr! Faldt også over de nye afsnit af Robinson forleden, hvor de skulle tage stilling til liv og død osv.”
Jeg kan rigtig godt lide den… synes det er meget feminint med det “bælte”, der sidder omkring maven (kunne ikke lige finde det rette ord) og farven er ligeledes smuk… Tilføj et par enkle stiletter, få smykker, og løst hår og du er gudesmuk 😀
Synes så absolut du gjorde det rigtige! Jeg har selv siddet i kassen og ved, hvor irriterende det er med forældre, der tror deres børn er englebørn, der ikke fortjener at blive irettesat… Mht. moderens reaktion tror jeg ikke du skal tænke for meget over dén, hun blev flov, fordi hendes datter gjorde noget – som alle og enhver – kan se det forkerte i…
Nej, jeg ville ikke have noget imod at låne mine koder ud til programmer på internettet til mine veninder og familie, personer jeg stoler på – og som jeg gerne vil gøre en tjeneste… Min mor og jeg deler f.eks. kode til Sputnik abonnement, hvilket jeg synes er okay, da vi lever under samme tag – på samme måde, man betaler licens… Jeg ville derimod aldrig låne andre mit dankort – el.lign. ud. Dét er personligt. Jeg kan godt forstå du bliver harm, men min grænse overskrides langt senere, f.eks. folk, der snyder med SU eller andre off. ydelser, hvor det direkte går ud over andre folk
Du er nødt til at gøre op med dig selv om, om du er i stand til at tilgive… gør dette ved at lytte til dit hjerte (og kun det!) hvad falder dig først ind? Det er vigtigt at huske på, at hvis du vælger at tilgive din kæreste, må du ikke – på noget tidspunkt! – senere hen i jeres parforhold hive denne “kanin” op af hatten, hver gang i har et skænderi el.lign., da det dræner dig – og ikke mindst din tillid til din kæreste og jeres parforhold… Personligt skulle der enormt meget genopbygning til, før jeg ville kunne tilgive… og hvor meget jeg elsker ham… og kunne undvære ham, det foruden…
Nu har jeg ingen børn, men… Jeg går ikke længere i gymnasiet, så lektier, opgaver, eksamener el.lign. er der (desværre) ingen af. Men nu, hvor jeg er kommet ud i den virkelige verden med et fuldtidsjob, er jeg kanon træt når jeg kommer hjem kl. 18:00. Min plan var, at jeg ville begynde at a) løbetræne (ikke sket endnu), b) læse en masse bøger (heller ikke sket endnu, det er nemmere at tænde for tv’et) eller c) mødes på café med veninder (sker dog, men ikke så tit, da de også har arbejde, studie el.lign.)
Ja, jeg lider af en mindre grad af OCD. Jeg bliver ikke medicinsk behandlet, men går i terapi for det, hvilket har hjulpet. Min læge fortalte, at flere og flere får OCD, og måske flere end man umiddelbart skulle tro, fordi folk ikke regner det for at være noget… I mit tilfælde var jeg ekstremt opmærksom på tal. Alt skulle ende på et lige tal, og alt skulle stå snorre lige, eller parallelt. F.eks. fjernbetjeningen på bordet, skulle ligge parallel med videopinden, den slags ting, som måske ikke lyder til at være af meget, men i ens hverdag fylder det rigtig meget. Jeg vil opfordre alle til at kontakte deres læge, for tit udvikler vi sådanne ritualer, fordi vores hverdag er så ukontrollerbare… OCD’en hjælper os så med at sige “Jamen, når tv-pinden ligger sådan, så går det bedre” osv. Kort sagt: søg hjælp, i er ikke alene.
