Forum-svar oprettet
-
Indlæg
-
Jeg eeelsker navne! Seeeriøst! Jeg tror mine børn får navne ligesom de kongelige, da min krop ikke kan føde så mange børn som jeg har favoritnavne af…
Men altså:
Benedicte (som kælenavn: Dicte)
Roberta – den opdagede jeg lige…
Marie – har altid været en favorit, men nu hedder Prinsessen det jo…
Ellen
Astrid
Ingrid
Johanne/Johanna
Merle – ligesom pigen fra Årgang 0 🙂
Lucca
Erika
CarlaLouis
Aksel/Axel
Jeppe
Johan
Adam
Johannes
Alfred Emil
Ludvig
Oskar KristianUndskyld, men som de andre skriver: What??? Den mand er jo fuldstændig psykopatisk, prøv lige at læs højt for dig selv én gang til, hvad det er du har skrevet han har gjort ved dig! Er det virkelig rimeligt? Det kan da godt være, at Jeres økonomi ikke er den bedste, men det berettiger overhovedet ikke ham til at opføre sig på den måde! Får sgu lyst til selv at stikke en gaffel I HOVEDET på ham, kaste ham i gulvet tre gange og så ud til svigermor… Og farvel med ham! Ja, undskyld, men er fuldstændig rasende!!! Du kan få en, der er meget mere værd og meget mere MAND! Jeg tror ikke det er dig, der har brug for terapi, jeg tror ærlig talt det er ham, der er SYG I HOVEDET!!! Find dig ikke i det!!!
Det kan jeg ikke sætte tid på… Det er bare en følelse jeg får indeni, der kan gå to uger eller et halvt år…
Jeg synes sagtens en dreng kan ligge i en rød barnevogn… Man skal bare være opmærksom på, at andre kan tro, der ligger en pige i, men hvis tilbehøret indikerer, noget andet, så synes jeg fint om det. Min barnevogn var brun fløjl! Jeps, mine forældre var også hippier 😉 Min erfaring er dog, at mange nybagte forældre bliver fornærmede, når man ikke kan se på barnet, om det er en dreng eller en pige…
Nej, jeg ville vælge at få en abort af den grund, at jeg ønsker for mine børn, at de kender og får et forhold til deres far. Jeg mener ikke, at man som “straf” skal vælge at beholde barnet, fordi man har haft sex (nogle omtaler det som en straf, ikke et udtryk jeg selv ville bruge, men hvis man ikke har lyst til at få barnet, skal man selvfølgelig vælge det fra). Jeg mener, der skal mere end bare end fødsel til for at få et barn, der er flere ting, der skal gå op – en meget romantisk forestilling, det ved jeg, men om ikke andet, er det noget jeg må holde fast i. Det er et svært spørgsmål, ville aldrig ønske for nogen, at de skulle gennemgå en abort. Men som andre har givet udtryk for, føler jeg, at faderen tit bliver glemt i denne diskussion, fordi han for mit eget vedkommende ville have ligeså meget at skulle have sagt i abort/ikke abort spørgsmålet, det er vores fælles barn, ikke mit alene, derfor: nej, jeg ville vælge en abort, hvis faderen ikke ville vedkende sig sit faderskab.
Jeg er nysgerrig… får i alle sammen varm mad, hver dag? Jeg er studerende, dog uden børn, men orker det simpelthen ikke…
Mit ønske om at blive gift, er at blive gift, med en mand, jeg ikke kan leve foruden… Det er ikke svært at finde en mand man kan leve sammen med, dét, der er svært, er at finde én, man ikke kan leve foruden…
Jeg vil gerne sende mine dybeste tanker til Laila, hendes mand, børn og familie… Jeg har læst i hendes dagbog og hun udstråler gennem sine ord alt den vilje, der ligger hos en mor, for at kæmpe kampen mod døden for ønsket om at se hendes børn vokse op… Jeg blev meget rørt af at læse om, hvor meget modgang – af rent økonomisk karakter – hun og hendes mand har været igennem, det er sådanne skæbner, hvor jeg tænker, at vores sundhedssystem på så mange områder kunne være meget, meget bedre… I hendes dagbog nævner hun flere gange muligheden for alternative behandlinger, der ligger ude i fremtiden – ja, i år 2009, men hun nåede kun tre dage ind i en – måske – ny fremtid… Jeg er helt rørt, tænker på hendes børn, der nu skal leve uden deres elskede mor…
Jeg synes det er usmageligt, hvordan – ikke mindst de pårørende – bliver udstillet… Enten bliver ens forhold stærkere, ellers knækker det. Tænk dig godt om 🙂
Her kan jeg ikke være andet, end dobbeltmoralsk… For udadtil vil jeg altid tænke, om en kvinde, der har børn med 2 eller derover forskellige mænd, “Hooold da op, hun har haft travlt…”… Men når det så er sagt, hvis det var mig selv, vil jeg da være hamrende ligeglad, børn er en gave, uanset, hvilken far de end har. Jeg kan godt forstå de kvinder, der vælger at forlade deres mand, fordi han af den ene eller anden årsag ikke er den rette, og så skal man da ikke lægge bånd på sig selv, og forbyde sig selv at få flere børn, hvis det er ønsket, så længe man har tid, rum og overskud til dem. Jeg tror børn har godt af at have søskende – hele eller halve.
Det er sjovt, for da jeg var yngre havde jeg altid navne klar… Har været rundt om Matilde, Gustav, Adam, Johanna, Johan, Marie osv. Men nu, tja, nu ved jeg ikke rigtig… Nok bare et godt, gammeldags navn ala Laurits og Marie 🙂 Noget i den stil, men helst ikke et navn, der er en mængdevare (f.eks. var navnet Matilde liiige mig, men nu er der så mange der hedder det). Men selvom jeg ikke ved, hvad mine evt. kommende børn skal hedde, har jeg altid en mening om andre børns navne 😀
Jeps! Du er bestemt ikke alene. Jeg blev student i sommer ig husker bestemt, hvordan det var med afleveringer, lektier, større projekter osv. I decembermåned sidste år havde vi f.eks. 14 dage til at skrive vores 3g’s opgave, det lyder som rigeligt med til, men kravene var tilgengæld ligeså store! Jeg havde op- og nedture hele tiden… var sikker på jeg ville dumpe det hele, aldrig blive til noget osv. Følte jeg ligeså godt kunne give op på forhånd, MEN. Som tiden gik overlevede jeg jo – som så mange andre 🙂 Jeg fik 10 for min opgave, fik et snit lidt over gennemsnittet – og altså den fandens hue 😀 SÅ: et lille råd, der er lys forude – hold i, kæmp, hvad du kan – sig til dig selv, du gør dit bedste – og vær realistisk, du kan ikke være 100% på alle steder… Jeg skal på uni til næste år, det er jeg da lidt nervøs over, da der er eksamener hvert halve år og (sikkert) endnu mere at læse 😕
Jeg vil først og fremmest sige, at jeg er utrolig rørt over din historie… Jeg har aldrig stået i samme situation, ventet et barn el.lign., men jeg tror enhver kvinde, kan sætte sig ind i dét, at vente sig – have et liv voksende inde i sig… Og de moderlige følelser, der naturligvis knytter sig til det. Du spørger, om det er for tidligt, at gøre dine englebørn til storesøskende, til det vil mit svar være, at jeg tror det er vigtigt, at man hurtigt – på en god, naturlig måde – kommer videre, sådan at, graviditet/fødsel/et barn ikke vil være forbundet med døden. Det er jo forskelligt fra person til person, men jeg synes det lyder som om du og din kærestes forhold er så stærkt, at det sidste i mangler, er det at gennemføre en graviditet, hvor der i sidste ende kommer et sundt og raskt barn til verden… Må 4. gang, være lykkens gang! 🙂
Jeg plukker mine med en pincet, med et fint resultat… Følger div. “husmødre” råd, dvs. ikke plukke over brynene, men kun under, kun plukke de lyse hår og ellers “rette til”, hvad angår farvede hår (men ikke for meget!), sørge for at man kan ligge en blyant fra næseborerne, op langs det yderste af øjnet – som et mål for, hvor langt brynene skal gå… Ja, jeg kunne blive ved. Det er enormt vigtigt for mig at øjenbryn er pæne, da det betyder meget for ens ansigt… Får dem også plukket indimellem af en kosmetolog når jeg får ansigtsbehandlinger osv. Men man kan sagtens gøre det selv 🙂 Betaler 100,- for det ved kosmetolog…
Dette skal læses med et smil, men det er dog stadig, hvad jeg ville mene om dette… Som jeg ser det er det kvinden, der har ligget og svedt flere kilo kød ud (sorry) – og så skal der da bare være en eller anden form for tak fra mandens side af… Taknemmelig over, at vi – kvinder – kan skænke dem sådan en stor gave, som de ikke kan komme i nærheden af uden vores hjælp… Og her mener jeg, f.eks. et smykke, er en rigtig smuk symbol værdi, tanken om, at dette smykke fik mor af far, fordi du kom til verdenen… Dét er smukt. Ligeledes er blomster også smukke, så det har intet med penge at gøre
