Forum-svar oprettet
-
Indlæg
-
Jeg var 14 da jeg fik p-piller, jeg fik dem fordi min far hellere ville betale for p-pillerne end han ville have barnebarn så tidligt. Dengang have jeg lige fået min første rigtige kæreste (:
Selvom jeg ingen børn har er jeg virkelig også på randen af desperation, for et barn er jo ikke noget man bare kan lægge væk hvis man gerne vil holde ferie.
Jeg er 19 år, og har “kun” en studentereksamen fra gymnasiet, så har igen rigtig uddannelse endnu. Jeg stiller mig selv spørgsmål som:
– Kan jeg give et barn tryghed, opmærksomhed, kærlighed både følelsesmæssigt og materielt?
– Kan jeg klare det rent økonomisk?
– Hvad hvis min kæreste går fra mig?
– Hvad hvis jeg ikke får en uddannelse?
– Hvad vil min familie sige til jeg bliver gravid så tidligt, og kan jeg klare fordommene?Jeg forstår helt hvad du mener!
Jeg kan bare heller ikke lade være, det er forfærdeligt.
Min kæreste vil simpelthen ikke igang med babyprojekt, det er forfærdeligt belastende for mig. Jeg ved godt at jeg skal vente på at han er klar, for der skal to til tango, og alt det der, men mine æggestokke klaprer konstant, og hvis jeg går forbi en barnevogn på gaden kan jeg ikke lade være med at kigge derned og ønske at baby var min.
Jeg kan simpelthen ikke lade være med at kigge på udstyr, lægge budgetter, og tage babyplanerne med ind i fremtidsplanerne.
Det er så forfærdeligt. Jeg forsøger at få stillet min baby”sult” (ikke på spise-måden) ved at være meget sammen med min veninde som har to piger på 2 år og 8 måneder, men det gør det simpelthen bare værre.
Men for fa’n. Når man får baby så har man jo ikke så meget tid til hinanden. Kæreste-tid, f.eks. I aften skal min mand og jeg i biffen. ARGH!Puha, min kæreste og jeg har virkelig talt om det længe, vi har ingen børn og der er heller ikke nogen på vej lige nu. Men senere (:
Jeg vil gerne have et lidt internationalt navn, fordi vi har folk i min familie som kommer fra udlandet (Sverige, Skotland, Holland) og jeg vil gerne have at de skal kunne udtale det (:
Jeg ville gerne have at min søn skulle hedde Samuel eller Theodor eller sådan noget. Thomas synes at han skal hedde Villy, hvilket jeg slet ikke kan relatere til 😛
Det er ret svært, synes jeg, at blive enige om sådan noget. Især inden baby er født.Stort tillykke med bønnen i maven, jeg håber du finder ud af en måde at fortælle det på.
Jeg har selv samme spekulationer som du, jeg ved heller ikke hvordan jeg skal få det fortalt.
Natasja87,
hold da op, den er godtnok ikke særlig stor af en 26+1-mave! Hvis man ikke vidste bedre, skulle man ikke tro der var noget, Men den må ikke være til ret stor besvær (:Ligner min venindes mave, hun ventede en dreng, men opdagede det først i uge 32, hun synes hun var blevet lidt tyk, og pludselig tog hun virkelig meget på, da hun havde fået det bekræftet.
Jeg ved ikke rigtig hvad vi skal have, jeg skal igang med at lave frikadeller og kold kartoffelsalat. Ellers er der lun leverståhej, nybagt brød og tomater. Eller måske indbagte rejer med chilisauce på salat. Eller også bliver det måske en pastasalat med kylling. Eller noget helt andet. Har lige handlet, så mulighederne er ubegrænsede. 🙂
Jeg er heller ikke den ældste, langt fra. Jeg er 19, og blver 20 til november.
Men jeg er ret sikker på der er nogle der er yngre. 😉Jeg skal arbejde hele sommeren, men jeg synes helt klart at I skal bruge noget tid sammen inden alting kommer til at dreje sig om baby. Aarhuspige har nogle gode pointer, måske tage afsted sammen og isolere jer en weekend, hvor det kun drejer sig om jer?
Wellness lyder som en god idé, der er mange wellnesssteder der tilbyder programmer for gravide. Min veninde blev sat i et bad med tempereret fløde, for at forebygge strækmærker og sådan noget.Måske en tur i lalandia, zoologisk have eller djurs sommerland er også en god idé.
Jeg frygter rigtig meget at det bliver på samme måde når jeg har født vores første…
Vi aldrig rigtig haft overdrevet meget sex som nogle har det i starten. Vi kan godt nøjes med en eller to gange om ugen, for så bliver føler vi os ikke forpligtede til noget, hvis vi ikke har lyst. Haps.Min veninde har også haft samme oplevelse som du. Efter hendes første fødsel gik nerverne i skeden i en knude, og det føltes “som knuste glasskår” hvis man gjorde noget dernede, både sex, undersøgelser mv. Efter hendes anden fødsel, gik det over ad sig selv, fordi baby 2 strak nerverne ud under fødslen.
Men hun stivnede også fuldtændig hvis hendes kæreste ville hende noget efter baby1. Det var primært fordi hun var bange for det skulle gøre ondt, men også fordi han ikke rørte ved hende – alminelige kærtegn, altså – medmindre han ville have sex, og hun følte sig intet værd, fordi han ikke viste hendes kærlighed medmindre han ville have sex. Heller ikke verbalt, hvis han sagde hun så godt ud, ville han bare have sex.Jeg vil rose min mand for at give mig albuerum, for at være tålmodig, og ikke mindst for at give mig mulighed for det jeg ønsker mig. Jeg kan ikke sætte ord på hvorfor jeg elsker ham, men det er heller ikke nødvendigt.
Jeg vil gerne rose ham for at han stadig har sine egne interesser og sine egne hobbyer. Han har et liv ved siden af, og alting handler ikke om ham og jeg. Jeg kan godt lide at han stadig tilbringer tid sammen med sine venner, og giver mig mulighed for at være alene.
Jeg vægter de små ting højt. At han kysser mig farvel om morgenen inden han tager på arbejde, mens jeg stadig ligger og sover. Han holder døren for mig, og han har gjort sig den ulejlighed at plukke en tulipan i haven til mig. Han køber ikke blomster. Han plukker dem selv.
Dejlig husbond jeg har.Det var egentlig også det jeg mente 😛
Men normalt så ville det være “et skridt nedad” at tage 18 ugers HGS, da jeg har en STX, som er i en anden retning.
Ja, det er noget mærkeligt noget, men jeg er ret sikker på det nok skal komme til at hænge sammen. 🙂Der er heller ikke mulighed for at tage HTX grundforløbet herovre, så hvis jeg skulle tage dét, skulle jeg være taget over, og have krævet en del af min kæreste om at flytte sin lærlingetid til et andet firma, og det hele have været noget rod. Og har det egentlig meget godt hvor jeg er nu.
Jeg er glad for du kan se det fra mit synspunkt 🙂
