Faren er sådan ok… han er lidt ustabil (pga lidt skidt psyke) og så er han ikke særlig ansvarsbevidst (derfor jeg ikke vil have at han er alene på rejsen med ungerne). Han elsker ungerne, men tænker bare ikke altid særlig langt, så det ville gøre mig mere rolig at vide at han ikke står alene med dem.
Vi skændes sjældent om noget med børnene… indimellem (når hans psyke skifter), og han vil prøve at “tisse territorium af”… så slår jeg bremserne i og så går der lidt tid før vi snakkersammen igen.

Jamen, så kan jeg sagtens forstå dig..
Men hvis du sørger for at han ikke er alene på rejsen, så synes jeg, at når hans familie er der, så burde han få lov til at være væk med dem så længe som han vil (altså ikke i måneder og år, hehe:)) Børnene ville nok elske det.. De ved og forstår ikke at deres far har en skidt psyke..:)

Jaaa, det er jeg:D
Vi har haft mange kampe, men det er altid endt godt til sidst, så jeg tror at vi skal være sammen i maaaange år mere;)
Vi er 17 og 18, (bliver 18 og 19 i år) men det går;) Har kendt hinanden i 4 år, skrevet/flirtet i 3 år og været kærester i 2 år til oktober:) Vi skal flytte i hus nu, og så er planen at få barn nr 2 om ca 2-3 år:)

Jeg er fra ’91 🙂 Har en datter, Ronja på snart 5 måneder:) Hun er fra 16 december ’08
Skønt at der er nogle herinde der er samme alder som mig.. har ingen veninder der er samme alder som mig, så det er skønt..:)

Vi har været så heldige, at vores datter har lagt sig selv lige siden hun blev født. Og hun har sovet hele natten, hvor hun kun vågnede 1 gang, nogle gange 2 for at få at spise, lige siden hun blev født. Men nu hvor hun er blevet 5 måneder, har hun jo fundet ud af at det er hyggeligst og dejligst at ligge og putte med mor, men det må hun bare ikke, for jeg skal starte i skole til august og så går det ikke.
Så hun får grød og så ammer jeg hende, så bliver hun lagt i sin seng, får sin sut og hjørnet af dynen foran næsen, for det elsker hun. Nogle aftener lægger hun sig med det samme, men nogle gange er hun enten overtræt eller så fyldt op med indtryk osv at hun ikke finder ro, så går jeg ind hver gang jeg hører hende brokke sig, giver hende sutten og hjørnet af dynen og går ud igen.. hvis hun græder, tager jeg hende straks op og trøster hende, aldrig med at amme, og så bliver hun lagt ned og puttet med det samme hun er faldet til ro.. jeg snakker ikke til hende eller tænder lyst eller noget.. Og det går fint:) Tror, at man bare skal prøve sig frem til hvad der virker for sig og sit barn.. Det går ikke lige så godt når far skal putte hende som når jeg gør det, men alligevel får han lov til at gøre det, det tager bare lidt længere tid end når jeg gør det.. Prøv jeg frem:) Måske er der brug for en hel uge, måske en hel måned, før i har fundet ud af det, og før han har fundet ud af at når han bliver puttet i seng er det for at sove.. Ved ikke om i lader ham sove i sin seng om dagen også, men så kan i prøve, at han sover i sin egen seng KUN om natten, så han ved at når han kommer i sin seng er det for at sove? Eller i kan prøve at gøre som mig, hver gang der kommer den mindste lyd, går i ind og putter.. Og hvis han begynder at græde så tager i ham op og trøster ham og putter ham igen.. Min datter får nogle gange sådan nogle anfald, hvor hun er heeelt vildt hysterisk.. og da er der intet at gøre, andet end at trøste og vente til det går over.. føler mig nytteløs når jeg ikke kan gøre noget, men så har jeg lært det nu, at der er intet der hjælper.. Børn tager ikke skade af at græde, bare de ikke får lov til at græde i timevis..