Hej

Jeg ville bare lige give et knus og en hilsen med på vejen.

Jeg selv har mistet, men “kun” en mormor… “Kun” er et fattigt ord, da hun betød alt for mig og familien. Så længe man elskede den, som blev taget fra en, er det egentlig så som så, om det er mor eller mormor. Dette siges med intet ondt i sig overhoved!

Jeg føler med dig! Min mormor døde på Valentines Day (14-2) 2006 og det var hårdt at komme igennem, men d 3 april 2006 måtte jeg oppe mig, da min bedste veninde mistede sin mor i en kedelig alder af 19 år. Hendes mor var også syg, som du skriver din var.
Jeg har efterhånden forstået den mening, at når der er sygdom indvoldveret, er det måske for det bedste, at den pågældende falder bort. Der har været utrolig megen sygdom med døden til følge omkring mig de sidste 2 år, og hver gang går der en flig af ens hjerte!
Det bedste du kan gøre er, at huske de gode dage (som du også skriver om) og hvor dejligt det er hun nåede at se sit barnebarn! Min søster har aldrig mødt vores morfar, som døde da jeg var 3. Jeg kan knap huske ham, men jeg ved hvor ked af det hun er over ikke at have kendt ham, når nu vi andre kan snakke om ham med glæde.

Jeg ved det ikke giver nogen faktuel trøst, men bare du ved at du ikke er alene og at folk føler med dig og din familie, håber jeg vil hjælpe bare en smule.

Til sidst vil jeg tillade mig at sige “May she rest in peace”, og jeg er bestemt sikker på at hvor end hun er, holder hun øje med dig og din lille. Samt beskytter jer ikke mindst!

Jeg håber du må have en glædelig jul, samt et godt nytår til trods.