Forum-svar oprettet
-
Indlæg
-
Ja kan godt se jeg er ret sent ude så. Jeg er i uge 39.
Jeg ønsker også så vidt vidt det er muligt at føde selv. Men jeg føler bare på en eller anden måde at jeg ikke er blevet så dårligt informeret omkring hvordan det kan komme til at gå. Jeg kunne selvfølgelig have været smart og have undrsøgt tingene bedre, så det er jo min egen skyld 🙁Jeg blev sendt hjem igen for 3. gang på et døgn her i formiddags.
I kan tro jeg var skuffet, for hende jm jeg var inde hos i nat havde virkelig misledt os alle tre.
Det gik jo ikke så godt at finde babys hjertelyd, den var god når hun endelig fangede den, men hun var lidt bekymret for at den var så langsom, den lå for det meste på 110 men var da nede på 103 mange gange, det var ikke det at hun var bange for at han ikke havde det godt derinde for han var meget livlig. Så hun ville have mig op igen her i morges for at køre strimmel igen, skulle snakke med læger og det hele og skulle tage stilling til om jeg stadig ville føde selv eller om jeg ville have ks.
Men da vi så kom kunne de ingenting forstå, for strimmlen så ganske fin ud af hl var heelt normal osv.. Suk.. Både min kæreste min mor og jeg troede at der skulle ske noget i dag. Men nej, kan ikke forstå hvordan en jm kan få hele tre personer til at tro nøjagtig det samme og så den er heelt gal@Mango wrote:
Jeg kan ikke forstå hvad du mener med at pks skal være en nødløsning?! Hvis Pks er nødløsningen er det jo et aks! man får jo ikke et pks for sjov… det er ihvertfald meget sjældent folk får lov at få et pks bare fordi de ikke gider føde selv, de fleste har jo en grund som frygt, trauma eller en tidl. fødsel der er gået galt.
Jeg skal nok have pks og jeg har det ganske fint med det, for at være ærlig. Jeg ved en evt. fødsel kan ende i en psykisk katastrofe for mig og det er jeg ikke interesseret i.
Det er mere min egen holdning til det. Jeg har indtil videre ikke kunne forstå pks, jeg føler at det eneste rigtige at gøre er at forsøge selv.
Jeg kan udemærket godt forstå at man vælger det pga tidligere ubehagelige oplevelser. Fuld respekt for det.
Det var ikke for at give nogen det skal give pks et hak over tuden, det er jo helt og aldeles ens eget valg.Jeg har spillet det utallige gange med en veninde fra folkeskolen.
Ikke rigtig noget alvorligt som så. vi VIDSTE at man ALDRIG må spørge om nogens død så det kom vi aldrig ind på.
Sidste gang vi spillede var det sådan lidt kedeligt. Vi torede ikke rigtig på det så vi stoppede bare. vi glemte at brænde ånden af den aften.
Der begyndte at ske lidt underlige ting. Vi var alene hjemme, men inde i stuen begyndte musikken at svinge i volumen lyset blinkede osv. så vi blev vildt bange begge to. Venindens kæreste og storebror kom lidt senere hjem fra en køretur og vi fortalte dem om hvad vi havde oplevet, men de troede ikke rigtig på os. så vi satte os ned i kældrern hvor det var tusmørkt og spillede igen. vi var godt i gang. SÅ pluslig ringede alle mobiltelefonerne og husets telefoner. tro mig der så jeg to store drenge skrige som to små tøser. Vi har aldrig rørt spillet igen. Men kunne nu godt tænke mig det
