Forum-svar oprettet
-
Indlæg
-
Min var svag. Jeg er faktisk ikke helt hundrede på hvor langt jeg har været henne på daværende tidspunkt.
Jeg skal bare være alene, tror jeg. Paps vil vist i byen og ja – jeg kan lissom ikke rigtigt slæbe Noah med på druk. Og jeg synes egentligt heller ikke jeg orker det. Men det er da for træls at sidde alene nytårsaften. :/ Men sådan må det bare blive.
@Livsmor wrote:
Faktisk er det bedst at lade være at give vælling. Der er ik behov for det.
Tjah, det kommer an på hvem man spørger..
Tak skal I ha! 🙂 Ja, han blir stor! Nu er det snart vores tur til at holde 1 års fødselsdag! 😀
Gud, hvor rædselsfuldt! 🙁 Den læger har det sikkertmeget svært med sin beslutning nu.. :/
Stakkels lille dreng, og stakkels forældre. Føj, altså. Enhver forælders mareridt!
Det tror jeg altså ikke er sådan helt vildt vigtigt. Han skal selvfølgelig forsikres – altså skal der tegnes en forsikring på ham. Det er underordnet om det er dig eller lasse der gør det – hvis I har fælles økonomi er det jo ligegyldigt.
I forhold til testamente, så tror jeg at det vil være mere aktuelt, hvis der ikke stod nogen far på papirene – men det gør der jo. 🙂 Det vil være for at du har indflydelse på hvad der skal ske med lille Bebs, hvis du skulle ske at gå bort. Men i og med at han har en far, så vil han vel automatisk komme i hans varetægt. Tror ikke du skal bekymre dig så meget. Ring og hør banken mht. de forskellige fordikringer – og ring og rådfør dig med en advokat inden du begynder at handle på det. – Et testamente er sikkert altid godt at have, men medmindre du er syg og sådan så kan det jo godt vente lidt. 😉
Jeg ved faktisk ikke om der er noget særligt, når man ikke er gift – jeg tror det altså ikke. – Faderen skal jo alligevel skrive under på faderskabspapirene.. Hmm.. Og efter de nye regler er trådt i kraft, så har I fælles forældremyndighed fra fødslen af, hvor at det var moderen der havde forældremyndigheden alene og så skulle man sørge for at få den lavet fælles – iflg de gamle regler, altså.. :s Det blev vist lidt rodet.
Men nej, jeg tror ikke der er noget særligt du skal tage højde for.
Jeg har styr på mine regninger (forsikringer, børneopsparinger, transport osv) og vores madkonto.
Men mine “lommepenge” dem kan jeg slet ikke kontrollerer! Så nu har jeg taget ‘Danny’ fra mig – og så kan jeg få et Maestro i stedet for. 115 for at trække over hver måned, det er en unødvendig udgift. 🙂Mht. dokumentarserien – er jeg så den eneste der synes den har en lyserød side for os seere. Som Mango siger, så ser man jo ikke virkeligheden. JO, man ser de unge mødres op og nedture, men SandTv formår jo at gøre det hele spændende og attraktivt.
Har diskuteret meget med en veninde omkring dette. Hun mener at være klar til et barn efter at have set uuendelige afsnit af udsendelsen, men jeg kan bare ikke overbevise hende om at livet med barn/børn ikke ER sådan som det udstilles i serien. Hun mener at når eksempelvis MS kan klare mor-rollen så kan hun også… und so weiter.Hvis man spørger MS, så tror jeg også hun vil sige at det var en rigtig svær og hård tid for hende. Jeg tror virkelig ikke hun havde det godt et langt stykke hen ad vejen. Jeg tror sgu ikke hun magtede det – det fremgik ganske tydeligt af serien jo. Hun blev så stemplet som en dum ung mor, men i virkeligheden så tror jeg hun har haft utroligt svært ved det – og det er sgu fair nok! Hun er kommer så godt efter det, men tror dælme ikke at det var en dans på roser for hende det første laaange stykke tid.
@Missunshine wrote:
Er lidt off topic, men jeg var rystet da min lillebror (på 22) fortalte at han da virkelig aldrig skulle være med til sine kommende børns fødsler. For han skulle ikke se et hoved komme ud dernede – for så ville han aldrig kunne dyrke sex med damen igen! Hvilken tid lever han lige i?
Hehe.. 😛 Den har jeg også hørt før. Det er jo bare typisk drengerøvssnak. 😛
@Mango wrote:
Jeg synes det er skide synd der er gået mode i at være ung mor – jeg mindes også jeg engang læste herinde om en pige der overhørte nogle små teens sige at det jo slet ikke ser svært ud i DUM.
men de tænekr jo ikke langt.. i deres verden bliver babyen aldirg et barn. Og jeg vil gerne se hvor godt det lykkes dem at få barnet passet hver weekend. De er ikke realistiske og jeg er oprigtigt bange for at den kommende generation vil lide kraftigt under det..
er selv barn af en kvinde der ikke var klar og aldrig blev det.. det efterlader dybe spor hvis kvinden ikke formår at sætte et barn foran og faktum er at det kan de fleste 13-16årige IKKE!
Jeg er meget enig!
Børn kommer jo ikke med en offknap og der findes heller ikke snydekoder så man kan zappe ud af de situationer og øjeblikke hvor det IKKE er særlig sjovt at være ung mor – eller bare mor generelt.
Og det er bare FOR ALTID! Og man skal sgu anstrenge sig for at gøre det så godt som muligt, fordi man står med et lille barn – som skal formes og fyldes med normer og værdier og rustes til at kunne klarer sig i verden. Det er altså et kæmpestort arbejde!
Man kan ikke bare slippe det lige pludseligt. Når man har sat børn i den her verden, så er det ens forbandede pligt at være for for dem – altid! Og tage sig af dem – altid!@cath1382 wrote:
@Bubble wrote:
@puggi wrote:
det er sku da sindsygt…
tristan når sku da ikk at være baby og nyde at være den lille,få mors og fars fulde opmærksomhed når han har allermest brug fo den..
det er faneme ikk gemmentænkt særlig godt
Det er måske lige af at gå til yderligheder, men må da indrømme at jeg strakt kom i tanke om en tråd for ikke så længe siden, hvor trådstarter virkelig var på kanten til at bryde sammen, og så vidt jeg husker ikke kunne “styrer sig” ifølge hende selv, og kom til at råbe af den bette.
Det er da lidt ærgerligt hvis hun så er af den overbevisning at det hele nu vil blive meget lettere og nemmere at overskue, når der kommer en lille mere.
Men børn er en gave, så igen – tillykke med spiren!
Jeg prøvede at stoppe på min medicin, dette gik dog ikke, jeg lyttede faktisk til 2 læger samt sp, men jeg prøvede, det gik ikke. Jeg er sikker på mit valg! Og har aldrig fortrudt Tristan, det er jo et spørgsmpl om, at vide, hvor meget, man kan klare uden medicin, jeg må jo leve med medicinen 🙂
Ja, det er da bedre at leve med medicinen. Men du lyder også rigtig glad, og det ER jo også en lykkelig begivenhed! 🙂
(Og hey – det var ikke for at fordømme dig, men blev bare lidt bekymret – selvom det ikke er min sag.)
