Forum-svar oprettet
-
Indlæg
-
@puggi wrote:
det er sku da sindsygt…
tristan når sku da ikk at være baby og nyde at være den lille,få mors og fars fulde opmærksomhed når han har allermest brug fo den..
det er faneme ikk gemmentænkt særlig godt
Det er måske lige af at gå til yderligheder, men må da indrømme at jeg strakt kom i tanke om en tråd for ikke så længe siden, hvor trådstarter virkelig var på kanten til at bryde sammen, og så vidt jeg husker ikke kunne “styrer sig” ifølge hende selv, og kom til at råbe af den bette.
Det er da lidt ærgerligt hvis hun så er af den overbevisning at det hele nu vil blive meget lettere og nemmere at overskue, når der kommer en lille mere.
Men børn er en gave, så igen – tillykke med spiren!
Jeg er også skruk indimellem. – men det er forstået på den måde, at jeg savner at være gravid.
Jeg magter ikke flere børn lige nu, synes at Noah gør det 100% for mig. Han er alt for mig, og nogle gange kan jeg blive helt i tvivl om jeg har kærlighed nok til to børn? Han fylder jo alt!
Jeg vil gerne give Noah en hel masse – og jeg vil gerne have ham for mig selv nogle år endnu – inden der kommer en bror eller søster. 🙂Men jeg glæder mig til den tid, hvor vi skal til at ha en baby mere. 🙂 Det skal bare ikke være lige nu. Vi er lykkelige som vi er.
EJ! Hvor er I søde.. Åhh.. Jeg er vist blevet lidt rørstrømsk på mine gamle dage! ;P
Tusind tak skal I ha! <3
– Så må man sige til barnet, at h*n kom til verden på en lidt utraditionel måde – at h*n skød genvej? 😀
@Musen23 wrote:
Altså jeg må give Bubble ret i at det er en fødsel uanset hvordan barnet er kommet ud!!
Ja det kan godt være jeg ikke fødte mit barn vaginalt men jo jeg fødte ham…!!Men jeg fik ks, fordi han kom 5uger for tidligt og lå med benene på mit skamben…Det var bestemt ikke en ønskefødsel…
Jeg lå i de 8timer vi ventede og var knust…Havde set frem til at skulle føde ham vaginalt, men dette var ikke muligt…
Så er enig med Livsmor…Jeg forstår heller ikke dem som vælger ks, “bare fordi”…
Jeg døjer stadigvæk meget psykisk med at jeg endte med et ks…Føler mig lidt “snydt” for at få lov til at føde normalt…Hvis man kan sige det sådan….Velkommen tilbage, søde – det er første gang jeg ser dig aktiv her i debatten siden du fødte! 🙂
.. Anyway – I tilfælde som dit, synes jeg ikke det er fair at blande kroner/ører ind i det.
Man kunne have ønsket sig at det var gået anderledes og at du havde fået lov til at føde ham vaginalt – men altså! Du har fået en meget dejlig lille guldklump og i sidste ende er det jo dét der betyder noget! Så må vi håbe at den næste gider at følge spillereglerne… 😉Men altså. At sige overordnet, at de som har fået A- eller PKS ikke har prøvet at føde, det synes jeg altså er lidt en skændsel. Det er forskel på hvor meget man hver især lægger i det – men jeg ville nok egentligt føle mig lidt ramt og blive lidt ked af det, hvis jeg havde fået KS af en eller anden grund, og folk så sagde til mig at jeg ikke havde født. :s Lidt rodet, men jeg håber at meningen skinner igennem.
Jeg har ikke selv fået kejsersnit – men undervurderer man ikke lidt smertebegreberne?
Det gør rigtig ondt at føde vaginalt – men kan altså heller ikke forestille mig at et kejsersnit, hvad enten det er akut eller planlagt, er helt smertefrit!Da jeg startede til jordemoder dengang, spurgte hun mig om jeg ville føde vaginalt eller hvad jeg havde forestillet mig – det opfattede jeg da også som at jeg rent faktisk havde muligheden for at vælge et kejsersnit. På trods af, at jeg var utroligt bange for at skulle føde – så takkede jeg nej. Følte sgu lidt at det var pest eller kolera – Vil du presse en vandmelon gennem et nøglehul, eller havde maven sprættet op?
Anyway. Jeg har forståelse for, at nogen – som måske har haft dårlige erfaringer med at føde vaginalt tidligere – vælger et planlagt kejsersnit. Hvis man eksempeltvist har været igennem en dødfødsel, sprækket fra herodes til pilatus eller sådan noget – så kan jeg sagtens forstå det!
En fødsel skal jo være en lykkelig proces og ikke et skrækscenarie!At nogle kvinder som ikke har prøvet at føde før, vælger et kejsersnit – det er jo virkelig deres personlige sag og jeg synes ikke at de skal ha den der “Det koster samfundet så og så meget…..” med på vejen. Man må gå udfra at de har deres grunde og at de træffer den beslutning fordi de mener det er den rigtige.
Hmm.. Og jeg synes det er en fødsel og ‘at føde’, selvom man får kejsersnit! Helt sikkert. I det øjeblik en kvinde “udskiller” et barn, så har hun født. PÅ en anden måde – men det er en fødsel.
