Forum-svar oprettet
-
Indlæg
-
Flexjob tror jeg desværre ikke vil være nok. Jeg er bare så ked af det, det fylder rigtig meget i mig.
Behandlingen udskyder vi IKKE, det kan jeg/vi simpelthen ikke holde til, vi har “ventet” længe nok.
Men jeg bliver jo også nødt til at komme i arbejde.
Men jeg har simpelthen ikke samvittighed til, at skulle gå fra arbejdet konstant og hele tiden, og det kan en arbejdsplads jo heller ikke bruge til noget.
Så jeg bliver nok nødt til at bide i det sure æble at finde et arbejde der ligger om eftermiddagen/aftenen.
Jeg har også overvejet lidt(hvilket jeg vil undersøge i morgen), have 2 jobs et, hvor jeg arbejder nogle dage om dagen(sådan at kæresten og jeg også ser hinanden og et hvor jeg har noget sen formiddagsarbejde/eftermiddagsarbejde/aften arbejde i en butik eller lignende. Sådan at undersøgelser på hvidovre ikke falder sammen med arbejde.
Måske kan jeg også finde et arbejde der veksler mellem dag/aften arbejde, men gud hvor er der dog meget at forholde sig til.Hej Signe
Jeg har haft en okay dag, været sammen med en veninde og passet 2 dejlige piger.
Men jeg spekulerer meget for tiden, hvilket tager meget af min energi. Jeg er i vildrede. Jeg havde faktisk tænkt mig at skrive om det i min dagbog i morgen. Kan ikke rigtig få det sammenfattet nu.
Men nu skriver jeg lidt om det alligevel.
Mht jobsøgningen, det er den primære grund til jeg er i vildrede. Jeg vil jo gerne starte op snart, men i forhold til behandlingen som vi starter op snart, så skal vi i den forbindelse rimelig tit ind på hospitalet til samtaler/undersøgelser/scanninger osv. Jeg kan jo ikke blive ved med især ikke når det er et nyt job, at skulle gå fra job nogle timer fordi jeg skal på hospitalet, så jeg ved squ ikke helt hvad jeg stiller op.
Måske jeg bliver nødt til at finde et arbejde hvor timerne primært ligger i eftermiddags/aftentimerne, eller sådan fordi hospitalsbesøgene primært vil ligge morgen/formiddag. Jeg skal snakke med kæresten om det i morgen(har jeg behov for), og så må vi tage stilling til hvordan vi tackler det bedst mulig.
Pyhh altså, det er virkelig belastende.Årh hvor kan jeg forstå din situation. For det første er man ofte så opsat på, at når projektbaby startes, skal man helst stå med en positiv test med det samme. For det andet når man tager din/jeres situation i betragtning, så er det klart at det er endnu mere frustrerende når man får mens/står med en negativ test.
Jeg håber virkelig, at det lykkes jer i næste omgang.
Mange knus og tanker herfra.
Jeg har ingen børn endnu desværre, men vi opstarter behandling MEGET snart, så forhåbentlig går der ikke meget mere en 9 måneder før vi sidder med et lille vidunder i armene, men nu må vi se.
Åhh hvor gør det mig ondt at høre, at I skal gennemleve alt det her. Jeg er dog glad for at du oplever støtte for Pete, hans bror, og at du ikke umiddelbart lader dig slå ud. Jeg ved at I er ved at spare sammen til at kunne flytte, men jeg må alligevel sige, at I skal væk derfra og det kan kun gå for langsomt. Det kan jo ikke undgås at I og Tristan bliver påvirket er det her.
Jeg ved også at du siger, at det er ting som gør, at I ikke bare kan tage væk, men jeg har stadig svært ved at se hvad der holder jer tilbage(det er slet slet ikke ondt ment), men det kan godt være det er vanskeligt at rejse, men det må de være endnu vanskeligere at blive? Jeg skriver kun det her fordi jeg har så ufattelig ondt af jer, ingen fortjener at gennemleve det I gennemlever nu.
Jeg håber virkelig at I snart kommer væk derfra, at I snart kan se lys for enden af tunnelen.
Jer ønsker jer alt det bedste.Jeg har ingen idé, jeg skal ud og handle her om lidt, og så må jeg se hvad der lige frister.
Jeg er 24, jeg har desværre ingen børn og er heller ikke gravid. Men graviditeten kommer forhåbentlig inden alt for længe.
Jeg har ikke lavet det helt vilde, jeg har være virkelig træt i dag, så har været længe om at komme igang og har også sovet halvanden times tid her i formiddags. Jeg ved ikke hvorfor jeg er så træt for tiden(bruger nok virkelig meget energi på at spekulere og spekulere)
Men har da fået ordnet lidt husligt, og været i bad og sådan, ellers har jeg surfet på nettet, og set lidt fjernsyn. Så ikke det helt vilde.
Men nu er jeg heldigvis frisk nok. Så må vi se hvad resten af dagen bringer.
Jeg kan udemærket sætte mig ind i de følelser det vækker, og desværre kan det føre til mange problemstillinger de enkelte medlemmer i familien i mellem. Altså det med at være skilsmissebarn/eller at ens bedsteforældre er skilt f.eks.
Men det med at hans biologiske mor, nærmest har truet din mor, om at hun ikke skulle kalde sig mormor, men alligevel synes det er helt fint, at hendes mand er bedstefar. Er jo et problem der ligger hos den biologiske mor, og måske er et problem de voksne i mellem. Men det er i hvertfald ikke knægtens problem og derfor synes jeg man skal passe på med at gøre ham til syndebuk.
Derfor mener jeg heller ikke du skal reagere på det, hvis hvert hold bedsteforældre har noget i mod det, eller problemer hinanden i mellem, må de selv løse det.
