Forum-svar oprettet
-
Indlæg
-
spender wrote:Jeg bliver sådan lidt trist når jeg læser de tråde med bedøvelse/ ikke bedøvelse under fødslen. Det er som om holdningen er at får man smertelindring er der nærmest noget “galt” med en, og alle kan da føde uden noget?
jeg har prøvet begge ting, og synes egentlig ikke jeg var hverken værre eller bedre af at have fået noget smertelindrende/ ikke fået noget smertelindrende. Det passede vel bare til de forskellige fødsler- for ALLE fødsler er altså forskellige!
Min søster f.eks har gået med småveer i 3 dage, jeg har ikke haft en fødsel der tog over 12 timer fra første ve.. Men stadig var de ENORMT forskellige. Thor var ude på under 6 timer fra første ve. Med ham fik jeg pethidin der virkede ca. et kvarter fordi mit adrenalin kørte så stærkt- så ondt havde jeg. Resten af fødslen foregik uden hjælp andet end en smule ilt til allersidst..
Det var slet ikke en rar fødsel for mig, da det gik alt for stærkt og jeg var så plaget af smerter.. Men da han kom ud var det jo lykkeligt glemt 😀
Med Patrick fik jeg slet ikke noget, men fik derimod vestimulerende drop, så jeg åbnede mig 4 cm på en time.. AV AV siger jeg bare.. Jeg blev klippet og syet og han blev taget med kop fordi hans hovede stod forkert.. og jeg ville ønske jeg havde fået noget smertestillende.. det ville jeg virkelig.. jeg føler mig bestemt ikke “sej” eller “elitær” fordi jeg fødte uden smertestillende…
Lianna fik jeg epidural, fordi jeg vidste jeg nok skulle have ve-drop igen- og det var klart den bedste fødsel for mig, men alligevel også den værste fordi hun havde det skidt i min mave..
Jeg syntes også engang at epidural og andet kemisk smertelindrende var noget fyha, og noget man skulle undgå fordi “man” jo skulle føde “naturligt”.. Men sådan er det bare ikke altid, og nogle har brug for smertelindringen mere end andre.. og INGEN skal nogensinde høre et ondt ord fra mig fordi de valgte hverken det ene eller det andet.
Og til dem der siger at man får dårlige presseveer af epidural… Lianna er født på 1 presseve… stik den 😆
Respekt til alle der har født, hvadenten det var med eller uden smertelindring, ved kejsersnit, i gangen derhjemme eller på hovedet i en skraldespand.. Vi er jo alle mødre og har skønne unger efter fødslen.
Er smertelindring virkelig et fy-ord?[/quote
Jeg tror ikke at man får dårligere presseveer af en epidural, men babyen er derimod længere tid om at “trænge” ned gennem bækkenet. Nogle kan ikke mærke sine presseveer ordenligt, når de ligger med epiduralbedøvelse, og ved derfor ikke hvornår de skal presse igennem.
Da vi offentliggjorde navnet Nicole, var svigerfar ikke helt tilfreds. Han synes at det lyder for tysk (truede mig for sjovt, at han ville fraskrive mig familiens testamente, hvis vi døber hende Nicole.
Andre har sagt at det lyder som et strippernavn.
@Sanne_Middelfart wrote:
Tjaaa at være mor er uforklarligt 😉 Det skal opleves 😀 Det er noget ubetinget og noget så rigtigt 😀
Jaaa det er så sværet at forklare, for de føleser man får som mor kan man ikke sætte ord på 😀
Jeg vil tilslutte mig det Sanne har skrevet. Vil ikke selv komme med en beskrivelse, da jeg kan skrive en længere roman omkring hvordan det er at blive mor.
Jeg har ikke mistet nogen veninder.
Og ja det er til tider hårdt. Mens synes så også at når det er hårdest (den lille gæder mv) er det også der at jeg personligt har mest brug for at min datter er hos mig.
Jeg er helt sikker på at det er meget normalt at have de tanker. Du fortryder jo ikke, men det er en større beslutning I har taget og du tænker derfor mere over den. Også efterfølgende.
Kæresten og jeg købte for et års tid siden en grund og er i gang med at bygge hus. Vi har været sammen i over 7 år og har boet sammen fra dag et. Jeg har på intet tidspunkt haft tvivl om at det skulle være mig og ham resten af tiden. Dog havde jeg stadigvæk en underlig fornemmelse i maven, da vi skulle skrive papirerne under.
Jeg tænkte sån lidt, at nu var der ingen vej tilbage, selvom vi på daværende tidspunkt havde været forlovet i 6 år og jeg var 26 år.Det er jo et stort skridt at tage og der er jo også en del penge involveret.
Forresten tak for rådet med Nutramigenen. Jeg købte en bøtte samme dag jeg skrev herinde. Hun fik det i natflasken og allerede næste dag var hendes udslæt i bedring.
Jeg ville gå i gang med istandsætningen når du føler dig frisk til det.
Jeg gik på barsel 6 uger før fødslen og havde planlagt at jeg skulle nå en hel masse i de uger hvor jeg gik hjemme. Nåede så engang halvdelen af det jeg havde planlagt. Det der brude have taget et par dage at lave, tog flere uger. Jeg var konstant træt og brugte meget tid på at hvile eller side herinde på UM. Kunne ikke tage mig sammen til noget, da energiniveauet var på nul.
Bare det at vaske babytøjet og ligge det i skabet tog ca 2 uger.Næste gang vil jeg gå meget tidligere i gang.
Jeg drak utrolig meget appelsinjuice.
Havde det dårligt efter jeg havde født og begyndte at amme og jeg så ikke måtte drikke det mere.
Kæmpe tillykke med din dejlige datter. Hvor ser hun dog skøn ud.
God bedring. Håber at du kommer dig hurtigt efter kejsersnittet.
Knus
Hun skrev i går at hun skulle have været sat i gang i går, men det blev rykket til i dag pga personalemangel. Jeg har ikke set hende herinde i dag, men har så hellere ikke været ret meget på selv.
Men jeg mener at der kun har været tale om en igangsættelse. Synes ikke at hun har nævnt noget om KS.
Den passer her.
Den passer også på andre jeg kender, hvor jeg kender kvindens alder samt barnets fødselsdag.
Her er der lidt billeder af min dejlige Nicole
En dag gammel
En uge gammel
10 dage gammel
Og så et af mine sovetryner
Elsker det sidste billede 😀 😀
@Cecilia wrote:
@Metamango wrote:
Min pige er 11 dage i dag og jeg ammer hende også. Vi havde dog en rigtig skidt start og der er ikke rigtig faldet noget rutine over det endnu.
Synes godt nok at det kan være forvirrende. Først på sjettedagen løb min mælk rigtig til, så jeg blev nød til at suplere med mælkeerstatning de første dage, da hun var fuldstændig udsultet. Hun kunne ikke nøjes med råmælken, som sygeplejskerne ellers fortalte mig at det skulle være nok til at give hende næring. Skidt start.
Synes at hun disse dage er umættelig. I starten kunne hun nøjes med at sutte i kort tid og så falde i søvn i flere timer.
Lige nu har jeg masser af mælk og hun er meget ivrig efter at sutte. Hun får det nogle gange galt i halsen, så ivrigt sutter hun.
Men synes ikke at jeg kan få hende til at falde til ro bagefter. I formiddags bad hun om bryst i to timer inden hun faldt i søvn. Det er da ikke normalt vel? Især fordi at hun spiste ivrigt i de to timer med korte pauser, hvor hun kom op for at bøvse.Øv troede slet ikke at det ville være så svært. Men jeg kæmper. Elsker at kigge på hende når hun ligger der og spiser.
Tror altså at det er meget normalt. Der går lige en 3 mdr før mælken tilpasser sig. Og de sutter jo for at producere mælk, uden at videw at der måske er nok!
Jeg havde os så meget mælk at Emil var ved at drukne, virkleig! Men efter 2½ måned var der lige tilpas, så det passede til han behov! Nu er han lige knap 4 mdr og har fået et sutteflip igen. Sutter sutter og sutter, tænker at han har et appetitspring!
Men i hvert fald, så tror jeg ikke du skal bekymre dig, Hun trives jo! Du siger jo du har mælk, så hun skal nok blive mæt 😀Hvor er det altså dejligt, altid at få en kommentar med fra dig. Synes at det er super skønt 😀 😀
Jeg tror også at hun bliver mæt nu, især fordi at det virker til at jeg har masser af mælk til hende. Synes bare at det virkede mærkeligt, ar hun nogle gange kan sutte i så mange timer af gangen uden at virke mæt.
Men nu er hun jo hellere ikke så gammel og vi er jo kun i startfasen mht at etablere en rutine.
Men kan det passe, at de stort set ikke laver andet end at spise i deres vågne perioder?Jeg bekymrer mig nok for meget, men ønsker jo kun at hun skal have det godt.
Synes at min selvtillid som god mor fik sig et ordentligt knæk, da jeg lyttede til sygplejskerne på sygehuset og ikke gav hende andet end bryst de første dage.
Jeg fik, at vide at hun kunne nøjes med de dråber råmælk jeg havde og at børn bliver født med en madpakke som de tager af de første dage. Jeg spurgte mange gange til situationen, for kunne ikke forstå hvorfor jeg ikke kunne trøste hende, ej hellere ved at give bryst. Men blev gang på gang overbevist af sygeplejskerne med, at det var normalt.
Hun var dybt ulykkelig de første dage, græd konstant og sov ikke. På tredjedagen da en ny sygeplejske kom til, fandt vi ud af at hun var fuldstændig udsultet og havde tabt sig over 10%. Så vi gik over til mælkeerstatning ind til min mælk løb til.Jeg stolede på de råd de gav mig, men endte så med at føle mig som en total fiasko og dårlig mor. Øv den følelse sidder stadigvæk i mig.
Min pige er 11 dage i dag og jeg ammer hende også. Vi havde dog en rigtig skidt start og der er ikke rigtig faldet noget rutine over det endnu.
Synes godt nok at det kan være forvirrende. Først på sjettedagen løb min mælk rigtig til, så jeg blev nød til at suplere med mælkeerstatning de første dage, da hun var fuldstændig udsultet. Hun kunne ikke nøjes med råmælken, som sygeplejskerne ellers fortalte mig at det skulle være nok til at give hende næring. Skidt start.
Synes at hun disse dage er umættelig. I starten kunne hun nøjes med at sutte i kort tid og så falde i søvn i flere timer.
Lige nu har jeg masser af mælk og hun er meget ivrig efter at sutte. Hun får det nogle gange galt i halsen, så ivrigt sutter hun.
Men synes ikke at jeg kan få hende til at falde til ro bagefter. I formiddags bad hun om bryst i to timer inden hun faldt i søvn. Det er da ikke normalt vel? Især fordi at hun spiste ivrigt i de to timer med korte pauser, hvor hun kom op for at bøvse.Øv troede slet ikke at det ville være så svært. Men jeg kæmper. Elsker at kigge på hende når hun ligger der og spiser.
@Maria(Anders) wrote:
@Metamango wrote:
Det eneste jeg har været super stolt af at vise frem er billeder af min “nyerhvervet” smukke babypige.
Jeg vil lige benytte chancen til at sige:
TILLYKKE med hende! Det har jeg ikke fået gjort
Ihh mange tak. Hvor er du sød 😀 😀
