Forum-svar oprettet
-
Indlæg
-
@Randi1985 wrote:
Her er vi meget enige..
Dog er det altid mig der får det sidste ord.Hvis f.eks Martins mor spørger om Celina godt må få det, så kigger Martin altid på mig, og siger ja, ikk? 😀
Så er det alligevel altid mig der får ordet.. heh heh.. han skal lige sikre sig det er okay.. 😉Hehe, kender det godt. Sådan er det også herhjemme.
Mange tak for jeres svar. 😀
Duske: Mange tak for din uddybende forklaring. Det har givet mig en bedre forståelse for hvordan det hænger sammen.
Stort tillykke med din lille datter.
Håber at du har det godt. Det lyder til at have været en lang omgang.
Glæder mig til at se billeder og evt. læse en fødselsberretning.Min fødsel tog 45 timer fra første regelmæssige ve til min datter blev taget ved aks.
Synes at de sidste timer var værrest. Havde utrolig mange smerter og pressetrang ved bækkenindgangen (som ingen kunne forstå hvorfor). Kan ikke rigtig huske noget fra de sidste timer af min fødsel pga voldsome smerter.
De scannede mig til sidst og fandt ud af at min datter lå forkert ved bækkenindgangen. Hun lå med ansigtet opad og havde skudt hovedet tilbage, noget de kaldte en høj lig stand). Så det endte med aks.Til efterfølgende samtaler har de fortalt mig, at jeg har haft en meget smertefuld fødsel. Og jeg kan forvente at have langt fra så mange smerter til en fødsel der går efter planen.
Det blev jeg glad for at høre, da jeg gerne vil føde selv næste gang.
Jeg har altid sagt at jeg ikke ville have foretaget et kejsersnit. Men da min datter slet ikke kunne vendes, var den eneste udvej et kejsersnit. Så jeg føler mig totalt snydt for den sidste den af fødslen, efter at have ligget med veer i så lang tid.Havde glædet mig så meget til at få min datter op på maven. Men det gik desværre slet ikke sådan. Jeg var så chokeret under fødslen og kejsersnittet, at jeg ikke kan huske min og min datters første møde. Heldigvis har jeg et billede af det, hvor jeg ligger på operationsbordet med hende i armene.
Jeg var 26 da jeg blev gravid.
Hmm man kan vidst godt kalde min graviditet planlagt. Vi aftalte at vi skulle i gang med projekt bebs og at jeg skulle smide pillerne en måned efter. Jeg nåede så bare at blive gravid i mellemtiden på p piller.
Hmm havde ellers taget dem i 8 år uden der var sket noget. Men lige idet vi bestemmer os for at vi snart skal i gang, så bliver jeg gravid.
Jeg er også derinde.
Mit brugernavn er Marta.
I kan bare skrive jeres brugernavne, så I kan finde hinandens profiler. Når i går ind på hinandens profiler kan i tilføje hinanden. Dette gøres ude i venstre side.
Igen har jeg ikke set filmen, så ved ikke helt hvad der har foregået. Har kun læst teksten.
Synes bare at det er synd for den, at give den tåregas, for derefter at skyde den. Hvis meningen var at den skulle skyde under alle omstændigheder, så er et jo ikke nødvendigt, at lade den lide først, ved at sprøjte med tåregas.
Jeg forstår ikke hvorfor den skulle have en omgang med tåregassen først.
Men jeg har hellere ikke set filmen. Kan ikke få mig selv til det.
Først vil jeg starte med at rive håret af mig selv af ren frustration 😉 Derefter vil jeg tage hende op og skifte hende, selvom hun er temmelig svær, at få til at sove igen, når hun bliver vækket.
@spender wrote:
@Metamango wrote:
@spender wrote:
Jeg bliver sådan lidt trist når jeg læser de tråde med bedøvelse/ ikke bedøvelse under fødslen. Det er som om holdningen er at får man smertelindring er der nærmest noget “galt” med en, og alle kan da føde uden noget?
jeg har prøvet begge ting, og synes egentlig ikke jeg var hverken værre eller bedre af at have fået noget smertelindrende/ ikke fået noget smertelindrende. Det passede vel bare til de forskellige fødsler- for ALLE fødsler er altså forskellige!
Min søster f.eks har gået med småveer i 3 dage, jeg har ikke haft en fødsel der tog over 12 timer fra første ve.. Men stadig var de ENORMT forskellige. Thor var ude på under 6 timer fra første ve. Med ham fik jeg pethidin der virkede ca. et kvarter fordi mit adrenalin kørte så stærkt- så ondt havde jeg. Resten af fødslen foregik uden hjælp andet end en smule ilt til allersidst..
Det var slet ikke en rar fødsel for mig, da det gik alt for stærkt og jeg var så plaget af smerter.. Men da han kom ud var det jo lykkeligt glemt 😀
Med Patrick fik jeg slet ikke noget, men fik derimod vestimulerende drop, så jeg åbnede mig 4 cm på en time.. AV AV siger jeg bare.. Jeg blev klippet og syet og han blev taget med kop fordi hans hovede stod forkert.. og jeg ville ønske jeg havde fået noget smertestillende.. det ville jeg virkelig.. jeg føler mig bestemt ikke “sej” eller “elitær” fordi jeg fødte uden smertestillende…
Lianna fik jeg epidural, fordi jeg vidste jeg nok skulle have ve-drop igen- og det var klart den bedste fødsel for mig, men alligevel også den værste fordi hun havde det skidt i min mave..
Jeg syntes også engang at epidural og andet kemisk smertelindrende var noget fyha, og noget man skulle undgå fordi “man” jo skulle føde “naturligt”.. Men sådan er det bare ikke altid, og nogle har brug for smertelindringen mere end andre.. og INGEN skal nogensinde høre et ondt ord fra mig fordi de valgte hverken det ene eller det andet.
Og til dem der siger at man får dårlige presseveer af epidural… Lianna er født på 1 presseve… stik den 😆
Respekt til alle der har født, hvadenten det var med eller uden smertelindring, ved kejsersnit, i gangen derhjemme eller på hovedet i en skraldespand.. Vi er jo alle mødre og har skønne unger efter fødslen.
Er smertelindring virkelig et fy-ord?[/quote
Jeg tror ikke at man får dårligere presseveer af en epidural, men babyen er derimod længere tid om at “trænge” ned gennem bækkenet. Nogle kan ikke mærke sine presseveer ordenligt, når de ligger med epiduralbedøvelse, og ved derfor ikke hvornår de skal presse igennem.
Nu er man jo “kun” bedøvet i ryggen, så presseveerne burde nu være tydelige nok. det var de ihvertfald for mig. Om det er så er fordi jeg havde født før at hun blev født i en presseve kan jeg ikke udelukke. Jeg kunne mærke hendes hovede vandre hele vejen ned igennem “fødselskanalen” og ud. Da hovedet var ude var presseveen slut, men jeg pressede videre fordi jeg var så bange for at hun skulle tage skade til aller aller sidst.
Men jeg kan ikke udelukke at det for en 1.gangsfødende ikke vil være så “åbenlyst hvad man skal”.. Min epi virkede perfekt, og kunne nemt presse med på veen.. he he.. VEEN.. cool
Det var hvad jeg fik, at vide under min fødsel. Min jordemoder fortalte, at epiduralen, ville tage toppen af smerterne, når den lille (hovedet og kroppen) var på vej ud. Derfor var hun lidt i tvivl om, det blev nødvendigt med, at jeg fik en pudendusblokade til presseveerne. Så den må jo bedøve lidt andre steder også en kun ryggen.
Hos nogle bedøver den også deres ben, imens andre får bedævet deres blære.
Min jordemoder sagde også, at hun vil lade epiduralen være tændt under mine presseveer, hvis jeg kunne finde ud af at presse selv. Hvis jeg ikke kunne, ville hun slukke for den.Da jeg skulle føde, havde jeg den indstilling, at jeg ville tage det som det kommer. Jeg havde på forhånd bestemt mig for, at jeg ville have en epiduralblokade, når det blev for meget. Og en pudendusblokade til når jeg skulle presse.
Da jeg kom på sygehuset efter jeg havde haft kraftige veer i 28 timer og kun havde åbnet mig 4 cm, fik jeg en varmepude. Synes simpelthen det var så ubehageligt, at ligge med den. Jeg blev tilbudet badekar, men kunne slet ikke oevrskue, at skulle rejse mig fra sengen. Havde også ligget i badekar hele natten derhjemme, så det hjalp ikke mere.
Efter 30 timer med veer, fik jeg en epidural. Den lå jeg så med i næsten 12 timer. Det tog nemlig så lang tid før jeg åbnede mig de sidste 6 cm.Fik ilt i to timer imens jeg lå og ventede på at min datter skulle trænge ned gennem bækkenet. Havde de mest vanvittige smerter der og de fandt så også ud af at hun vendte forkert og kunne ikke trænge ned gennem bækkenet. Fik vestimulerende, da jeg skulle åbne mig den sidste halve cm og imens vi ventede på at hun skulle trænge ned gennem bækkenet. Men der skete bare ingenting.
Det endte med akut kejsersnit, så jeg fik aldrig pudendusblokaden. Men fik så tilgengæld endnu en rygmarvsbedøvelse (eller hvad de nu kalder dem der bruges til kejsersnit).
Fik morfin efter kejsersnittet, da jeg skulle vaskes og have skiftet tøj.
Næste gang jeg skal føde, vil jeg igen gerne have en epidural. Og en pudendusblokade, hvis jeg er heldig, at nå så langt.
