Forum-svar oprettet
-
Indlæg
-
@SineK wrote:
Tusind tak for jeres støtte og dejlige kommentarer de sidste fem dage siden jeg fandt ud af det. Med hensyn til kæresten er det svært at sige om jeg har gjort ham det helt klart. For på de sidste dage har han rykket sig meget.. Ikke i den grad at han vil have barnet, men han er ihvertfald gået fra, at mene at jeg må flytte til en anden by så hans forældre aldrig finder ud af det, til at komme frem til, at han ringer til sine forældre imorgen og hører deres råd. Hvis jeg ikke tager meget fejl, vil hans forældre bede ham om at stå ved sit ansvar, de holder rigtig meget af mig, og så mig hellere end gerne som mor til hans børn – en dag. Så mon ikke de alligevel helst vil holde sammen på os? 🙂
det lyder da dejligt…
håber også hans forældre beder ham tage hans del af ansvaret, og at i finder ud af det hele…
@Metamango wrote:
@Aderyn wrote:
@Metamango wrote:
Nu kan det godt være at jeg spørger meget dumt, men hvad er Sildepostej?
Havde heller aldrig hørt om det før, men min SP anbefalede det.
Det er en slags paté lavet af sild, som man kan finde på køl i nogle supermarkeder. Det er i en tube.
Ret ulækkert, men Hailey elsker det, og fisk er jo sundt 😛Mange tak
Det vil jeg prøve at finde her i Odense. Han får nemlig ikke rigtig noget fisk, da vi ikke selv spiser ret meget fisk.
så den i føtex her i vejle i dag.. på køl med alt det andet fisk, det var sådan en lille rulle (nærmest som en spegepølse) med en diameter som en 2 kr ca….
hvis det hjælper dig med hvad du skal kigge efter…
@Gøltrolden wrote:
pelle, det er det vi ikke ved… som jeg nu endelig får ordentlig hjælp til at finde ud af… 🙂
Tænker lidt om det kunne være en ekstrem fødevareallergi, hvis det kommer et stykke tid efter du har spist… men det har de vel tjekket…
i hvert fald dejligt du havde en god oplevelse der inde (trods smerter)…
håber de finder frem til hvad det kan være…
godmorgen…
Er lige kommet hjem igen, efter at have kørt kæresten på arbejde, da jeg er nød til at have bilen i dag for at kunne nå i skole…
Skal i skole fra 10-12, og så tilbage til vejle og hente kærsten så vi kan komme til MD-scanning kl 13, her i vejle…..
så bliver en spændende dag….
kan i alle have en god dag…
var helt vild med filmen…. og vil helt klart se de andre også når de kommer….
men vil læse bøgerne først, venter på det bliver min tur fra biblioteket af….
@SineK wrote:
@FrKJannie wrote:
Jeg er sikker på at dine forældre nok skal være der for dig hvis du vælger at beholde barnet, men det kommer måske også som et chok for dem. Et barn er en gave, dog tager det længere tid for nogle at indstille sig på. JEg er bange for at hvis du vælger en abort går du helt ned på det, det lyder til du allerede er knyttet til det lille barn du har i maven.
Bliver altså nødt til at spørge dig, for synes ikke jeg kan se svar på det nogen steder, men hvis du vælger aborten kan du så være sammen med din kæreste bagefter?
Problemet ligger jo i, at jeg lige nu kan mærke at jeg har brug for ham i denne situation. Jeg VIL dog have det barn, men lige nu idag har jeg svært ved at undvære ham på trods af hvordan han er. Jeg ved jeg er stærk nok til at klare det – men han er skide god til at argumentere.
“Jeg ved det bliver hårdt for dig, og jeg er din klippe gennem alt det her. Men det her barn er ikke lavet af kærlighed. Det er en fejl vi har prøvet at beskytte os imod, til den rigtige tid kommer.. Hvis du får en abort nu bliver vi knyttet tættere sammen, og om nogle år får vi sammen et rigtig ønskebarn. Kan du virkelig få dig til at sætte et liv i verden som er lavet på en fejl, og som ingen far har? Og hvad kan du tilbyde det barn overhovedet lige nu??….”
I har alle sammen sikkert hørt den slags før.. Og det skærer i hjertet. :'(
selvfølgelig skæøre det i hjertet… men hvis du læste det han siger, uden selv at stå i situationen (det er jo nemt nok at sige) så vil du også tydelig kunne læse at han godt er klar over hvilke knapper han skal trygge på hos dig, for at spille på din dårlige samvittighed…
og kan ikke lade vær med at tænke på at hvad hvis uheldet sker igen om 6 måneder, trods i måske både bruger p-piller og kondom igen til den tid, så kan det jo ske (dog usansynligt men ikke umuligt) vil han så igen sige at det barn er en fejl og ikke skal være til, og vil du være klar til at kunne gennemgå det hele en gang til….
og skulle i så få en kærlighedbarn om 3-4 år, efter du har fået en abort nu her, vil du sandsynligvis tænker endnu mere på den storebror eller søster det barn kunne have haft, hvis du havde valgt anderledes i dit liv…
@FrKJannie wrote:
Jeg er sikker på at dine forældre nok skal være der for dig hvis du vælger at beholde barnet, men det kommer måske også som et chok for dem. Et barn er en gave, dog tager det længere tid for nogle at indstille sig på. JEg er bange for at hvis du vælger en abort går du helt ned på det, det lyder til du allerede er knyttet til det lille barn du har i maven.
Har samme bekymring…
Du lyder allerede megt knyttet til barnet, og det er tydeligt at DU ønsker at få barnet, og at det KUN er din kærestes psykiske tæren på dig, der får dig til at vende tilbage til abort hele tiden, for det er det HAN ønsker du vælger…
Håber bare du vælger hvad der er det rigtige for DIGm og ikke lader ham få den magt over dig..
@SineK wrote:
Problemet er jo, at jeg lytter til ham af ren medmenneskelighed, fordi jeg ved at det er noget som forandrer hans liv så meget.. Mit valg om at beholde går jo ud over mange flere personer end hvis jeg får en abort. 🙁
Jo, men enden vil det på en eller anden måde gå ud over de folk du har omkring dig, eller også vil det gå ud over dig..
det er enden eller, når du brændende ønsker dig barnet, og dem omkring dig ikke gør, vil det ikke være muligt at “tilfrédsstille” alles behov…og i nogle situationer er det bare okay at være egoistisk, og tænke på sig selv…
det er jo ikke bare et valg du skal tæffe nu og her, men et valg som vil følge dig til graven, unaset hvad du vælger vil det aldrig kunne laves om..
og du skal kun træffe det valg, som du ved DU kan klare at leve med resten af livet…Det lyder til at du bor sammen med din kæreste, har du andre steder at tage hen?? for måske har i brug for et par dage hver for sig, til lige at få tænk tingene igennem, hver for sig, og så du ikke skal plages af hans samvittighed, når du skal træffe dit livs beslutning…
@CuteAM wrote:
Jeg tror ikke hun forstår at jeg mener at den skal aflives
så må du jo sige til hende at så ser du ikke anden udvej end at melde det til politi (og forsikring) og så må de afgøre hvad der skal ske med hunden…
sig at du forstår det ikke er nemt for hende, hun har jo følelser for hendes hund, men når den tidligere har snappet ud efter folk, og nu bidt, så er der stor sandsynlighed for at den gør det igen… og hvem skal ligee være den næste det går ud over?? hende selv, et fremmed barn på gaden der vil hilse på hunden?? det holder jo ikke…
Selvfølgelig er det hårdt for hende, men vend den om, havde det været jeres hund der havde bidt hende eller hendes barn, havde i jo nok også valgt at aflive den, unaset hvor hårdt det måtte være, da det jo er det rigtige at gøre…@CuteAM wrote:
Min stedsøster´s hund på ikke tage menneske mad,
for den kan ikke tåle det..Det har før snappet ud efter bl.a. min far,..
når den også før har snappet ud efter folk, og nu faktisk gjort det til direkete bid, så syntes jeg ikke der er noget at rafle om…
men snak med din søster, og er hun ikke indforstået med at det er bedst at få den aflivet, må du jo melde det til politiet (og fortæl hende at du melder det)
@tdals wrote:
Du kan melde det til politiet. Samt du skal ringe til dit forsikrings selskab og gøre opmærksom på det.
Hunden skal jo være forsikret og skulle der komme et ar så er det hendes forsikring der skal dække en evt rekonstruktion af kinden. Og ja hendes forsikrings selskab vil som oftest også kræve den aflivet.
lyder bestemt som noget der skal gøres…
men hvis i snakker godt sammen, syntes jeg da du skal snakke med hende først, og se om i ikke kan komme til enighed… og så kun melde det til forsikringen…
@Metamango wrote:
Tillykke.
Hvad svarer det til på den gamle skala?
mener det svare til 8-9 på den gamle skala…
og tillykke..
@Kaffestump wrote:
Bare liges å du ved det… det han gør med at spørge om du kan leve med at ødelægge ham er psykisk terror også er et forhold i mit hoved dødsdomt når sådan noget allerede forekommer!
kan kun være enig, det er en form for “hustru”vold… den psykiske af slagsen….
Og det er vel ikke mere egoistisk af dig at beholde barnet, end det er af ham og tro han bestemmer og dig, og tvinger dig til at opgive noget du allerede har bundet bånd til…
