Hvis det var min søn der var blevet bidt, så ville jeg forhøre mig hos pædagogerne under hvilke forudsætninger det var sket..
Jeg ville ikke spørge HVILKET barn der hevde gjort det, for den oplysning har jeg alligevel ikke noget at bruge til, men jeg ville spørge om det var et generelt problem for det pågældende barn, altså om barnet billder/slår/kradser hvem som helst, eller om det kun var min søn. Var det kun min søn og såfremt det var sket flere gange, så ville jeg nok vudere at der var et problem de to børn i mellem. Jeg ville være meget forsigtig med udråbe det “bidende barn” som problem barn, før jeg havde udelukket at min egen søn kunne have gjort noget for der var skyld i biddet.
Det kunne jo altså godt være at min søn havde drillet eller gjort et eller andet bevidst eller ubevidst.
Jeg tror ikke på at der er nogen somhelst børn i en vuggestue der er bevidst onde.. Når børn hander ved at slå eller lignende så er det et udtryk for magtesløshed, enten at de er blevet drillet, provokeret, ikke kan forsvare sig selv, er blevet bange, noget i den stil. Det behøver ikke være et generelt problem for barnet, men at det simpelthen bare har være så presset i den givne situation at det ikke har kunne handle anderledes. Det kan også være et udtryk for noget mere alvorligt, eks. problemer i hjemmet, men det et bare så farligt at konkludere.
Jeg ville ikke konfrontere forældrene til barnet, men bede pædagogerne holde øje med det pågældende barn, samt min egen søn for at se om han kunne være skyld i det selv. Pædagogerne skal nok tage fat i forældrene når det er nødvændigt, og de er uddannede til at konfrontere forældre i sådanne situationer. Reagerer pædagogerne ikke, jamen så må de siges at være inkompetente, og så er der grund til at banke i bordet.!
Når det er sagt så ville jeg altså også reagere ved at blive lidt hys, hvis jeg hentede en søn med bidemærker, indtil jeg fik tænkt mig om..

Håber du kan bruge mit input..

knus Mille – (en kommende pædagog…) 😉 [/i]