Forum-svar oprettet
-
Indlæg
-
Sjovt som sådan nogle tråde her bliver gjort til “jeg-forstår-ikke-folk-med-pseudotvillinger”-tråde. Uanset hvor man kigger hen så kommenteres der på hvor uansvarligt det er og hvor travlt man har hvis man ønsker dem tæt… har i ikke overvejet at nogle bare ønsker dem tæt uden at det er en forhastet og ugennemtænkt beslutning?
Os der ikke ønsker 3-4 år imellem vores unger kritiserer da ikke jeres valg…Til trådstarter: Jeg var også vildt skruk da Alexander var omkring 4 måneder (og har læst at maaange bliver skrukke der – tror det er fordi man ikke har en baby-baby mere men en baby der er ved at blive lidt mere selvstændig (sidde osv)). Vi begyndte på projekt baby nr. 2 dengang – men der var først gevinst 8 måneder efter.
Jeg tror nu på at skæbnen havde en finger med i det, selvom jeg ikke er i tvivl om at vi nok skulle have klaret det fint med 2 helt små. Nu bliver der omkring 20 måneder imellem vores – og jeg vil ikke være en skræmmekampagne for jeg synes ikke det er kæmpe hårdt at være højgravid og have en tumling med fuld krudt! Nu må vi se om jeg synes det er hårdt med en tumling og et spædbarn.Mit bedste råd til dig er at vente til du simpelthen ikke KAN vente længere. Du skriver du er meget i tvivl; i så fald tror jeg ikke du er helt klar til en lille ny. Vent til du ikke føler du kan holde det ud længere!!
Jeg fødte Alexander da jeg var 38+6. Fødslen startede med vandafgang midt om natten – veerne kom for fulde gardiner ½ time efter.
Nu er jeg andengangsgravid og havde her den anden nat veer i 1½ time – og jeg var da i tvivl om det bare var stærke plukveer eller det var rigtige veer. Men det gik jo i sig selv igen…
Jeg kan også helt ærligt sige at jeg var fuldstændig ligeglad første gang og også denne gang! Jeg tror nemlig på at skæbnen bestemmer og jeg kan se det smukke i at vi ikke selv kan bestemme/ønske os osv.
Jeg glæder mig helt vildt til at se hvad der kommer ud denne gang – og bliver ikke skuffet uanset hvad! Er slet ikke den der type der for alt i verden vil have en af hvert køn.Hvis man skal føde barnet selv så ville jeg tælle det med som et barn. Ellers hedder det desværre en abort.
Jeg mistede Alexanders tvilling tidligt i graviditeten, men tæller ikke det ikke med som et barn. Jeg aner intet om det…
Havde jeg selv født og set barnet – evt. fået at vide hvorfor det døde – jamen så har jeg pludselig nogle oplysninger som for mig gør det mere “personligt”…
