Mamalicious, sikke nogle fine tegninger. Hvor har du lært at tegne sådan… bliver helt inspireret, men kan sikkert ikke, så ved ikke om jeg tør prøve (bliver så irriteret når det ikke vil som jeg vil!) 🙂

Uh jeg har lavet mange ting, men det er mest “brugs”-ting, som tøj (sy og strik). Og gaver (fx malerier)… Har ikke så mange billeder af tingene… Men jeg har da af en “pegebog” jeg har lavet til min kusines datter. Den er jeg da lidt stolt af (har også lavet en til min datter, der er længere men den har jeg ikke billeder af…)

Den ene side:

Fra den anden side:

Og klappet sammen:

(billederne er strøget på bomuld, så den kan vaskes – totalt børnevenligt :))

Tak Sabrina. Det er første og ind til videre eneste gang jeg har prøvet at lave noget med sugapaste, så vil sige det var ikke særlig svært. Men det tog da lidt tid 🙂 Jeg fandt en rigtig god fremgangs-beskrivelse på en side på nettet der hedder “kagekonen.dk”. Der er mange forskellige forslag og trin for trin guides…

Jeg glæder mig også bare så meget til at se hvor stor Emilie er blevet. Sidst jeg så hende var hun lige fyldt et år, så jeg husker hende jo netop som på billedet 🙂

AE, sikke nogle fine bisser Marcus har 🙂

Hmm så er mit avatarbillede tilgengæld forsvundet!?

@Maria1986 wrote:

Jeg havde VILDT ømme/sensitive brystvorter, var sulten KONSTANT, kunne sove hele tiden og tudede vitterligt OVER ALT (heriblandt Paradise Hotel finalen :D)!

Den kan jeg godt slå: jeg tudede til Krummerne 2, da Krumme vandt Darbyet! Så er man altså gravid, hehe 🙂

Ej, jeg havde ikke ret mange symptomer så tidligt, men kan huske jeg tænkte, at jeg havde usædvanligt meget lyst til mælk, hvilket jeg ellers aldrig har… Og siden var jeg meget træt, havde lidt kvalme/ mad-lede og var meget svimmel et stykke henne i graviditeten…

Krydser fingre og venter spændt på opdate?

Jeg er ikke helt ung mor – var lige fyldt 24, da jeg fik min datter, der var planlagt.
Men det er virkelig både lykken (kæmpe følelser man aldrig før har forstået) og det kan også være et mareridt (at mangle søvn, tid til at spise/gå i bad og bare i det hele taget sin frihed).

Det er ikke en dans på roser og jeg er så taknemmelig for at jeg har min mand og min familie der bakker op og støtter og som kan tage min datter ind imellem når jeg bare ikke kan mere. – så jeg tager virkelig hatten af for alene-mødre, forstår slet ikke hvordan de gør det!

Men på den anden side er det selvfølgelig også bare fantastisk skønt, en hel ny verden og en masse glæde man bare aldrig har prøvet før. Første gang jeg fik et bevidst smil var jeg bare ved at tude! Og nu, hvor hun næsten er et år, så er hun jo et helt lille individ med personlighed, der kan så meget og lærer nyt hver dag. Og man er bare stolt!

Jeg tror det er umuligt for de fleste at vide hvordan det bliver og det er jo også meget forskelligt fra person til person. – Og det er også mere og mindre hårdt i perioder (fx særligt hårdt hvis barnet sover uroligt/er vågen mange gange om natten/kun vil sove hos dig osv. – eller når barnet er sygt)…

Jeg kan ikke råde dig til det ene eller det andet, men jeg vil helt sikkert sige at det er et stort plus hvis du umiddelbart godt kan se dig selv som mor NU (og er indstillet på at ofre en stor del af din frihed de næste mange år) og hvis du og din nye kæreste kan finde ud af at leve sammen og samarbejde.

Et lille barn sætter virkelig også et forhold på prøve! Min mand og jeg har været sammen i 8 år, men det har helt klart været det mest turbulente år i vores forhold, siden vi blev forældre, for pludselig skal man samarbejde på en helt anden måde og man kan virkelig være modbydelig når man mangler søvn!

Jeg synes det har været meget stort at blive mor. Det har ændret mit liv meget, men på en lidt uklar måde. Jeg var ikke den der gik i byen og jeg savner det heller ikke. Men jeg kan savne friheden til at gøre ting når man vil og som det passe en, fx noget så banalt som at ligge på sofaen og se Beverly Hills i fred en eftermiddag hvor man bare er træt efter en lang dag i skole. Og jeg har heller aldrig før været så usikker på noget i mit liv; jeg synes konstant der er ting man kan bekymre sig over (får hun nok at drikke, har hun varmt nok tøj på, mon hun generelt for vitaminer nok, er hun glad ovre i dagplejen osv. osv.)

Ja, som du kan se er det ikke nemt at svare entydigt på hvordan det er at være mor. Jeg plejer bare at sige, at det er stort! 🙂

Rigtig meget held og lykke, lige meget hvad du bestemmer dig for.