jeg hylede konstant i 3-4 dage da jeg fik ida kunne bare slet ikke overskue tingene…

med Line var jeg indlagt i 7 dage dels fordi hun var født lidt for tidligt men også fordi jeg havde let til tåre og de derfor var utryge ved bare at sende mig hjem.
med ida kom jeg hjem dagen efter.

ja vi bor sammen, dog ser de ham ikke hver dag da han arbejder ved bordeplatformen, i nordsøen.

før jeg fik børn kæmpede jeg en kamp med ar tage på, min vægt ville bare ikke op over de 46 kg. jeg er 173 cm. så jeg så sygeligt tynd ud og folk snakkede om at jeg måtte da lide af noget. det eneste jeg led under var folks spørgsmål. men så fik jeg børn og det satte sig. men når jeg spiste kager og slik fik jeg altid en kommentar om at jeg kunne jo tåle det. ja det kunne jeg, jeg gik bare og ønskede at det også ville sætte sig.
jeg vil holde på at det snart er lige så træls at være undervægtig som det må være at være overvægtig.

vores hverdag er meget struktureret(staves).
alle dage skal helst køre så ens som muligt, der må ikke være for mange forandringer, det kan Line ikke klare.
hun skal helst vide hva vi skal i løbet af dagen og hva kl. vi skal de forskellige ting.
eller om vi får besøg og af hvem.
folk kan ikke bare komme dumbene hvis hun er hjemme, det kan hun ikke kaperere. de skal helst ringe inden så vi kan forberede hende på at der kommer besøg.
vi har meget faste rammer også omkring spisetider og sengetider.

min kæreste var 23 da vi fik Line og jeg var 19.
jeg vil sige at når en mand når de 45 burde han være færdig med det småbørnssjov.
men det er jo op til den enkelte.

vi skal have kylling med salat,hjemmelavet dressing, og rosti.