Gad vide hvad der foregår i hovedet på dem? Jeg kunne starte med at spørge min egen far jeg ikke har set i mine 19 leveår. Har set et billed af ham første gang for en måned siden ca. da jeg i julen gjorde op med mig selv at jeg syntes han skulle vide han skulle være morfar og min mor kontaktede ham, han ønskede at få min adresse så han kunne sende en gave og den fik han så, da jeg fødte kontaktede min mor ham igen og fortalte han var blevet morfar og der gik ikke mange dage før jeg modtog et par bukseer, et gavekort til babysam og et brev hvor han havde skrevet hans mail og adresse, så var det så op til mig hvorvidt jeg ville kontakte ham. Skrev en mail hvor jeg takkede for gaven og vi har sendt få mail’s frem og tilbage. Vil da også gerne møde ham en dag, når jeg er klar og ikke har så meget had over hans ikke-tilstedeværen i 19 år.
Men vil vide hvorfor han gjorde som han gjorde og når jeg får mit svar skal jeg lade jer vide, kunne jo være det kunne hjælpe os til at forstå en smule selvom jeg tvivler… Men nok om det…

Nichlas er 3 måneder og 14 dage og har set sin far 2 gange, første gang da han var 2 dage gammel og 2. gang da han var en uge før han blev 3 måneder og det var kun fordi det lige kunne passes ind i hans plan da jeg var i Midtjylland 2. gang. Selvom han har været i Aalborg “tænkte han ikke lige over at give lyd fra sig” HMM… Han havde da også lovet højt og helligt at han ville være der for hans barn, Ihh Ja… Jeg forstår ikke han er sådan med Nichlas når han er der for Christoffer(hans søn på 6) Han er jo meget glad når han ser ham og vil sidde med ham og skal kan se ham hele tiden og når vi så går hver til sit går der uger imellem han lige skriver en sms om hvordan det går… Men hva faa’n, det fungerer uden ham og det bekymrer mig sådan set ikke, håber da bare for Nichlas skyld det bliver anderledes når han bliver lidt ældre, men en “reserve-far” med hjerte kan sgu være bedre end en biologisk far uden hjerte… I know…

Aiih hvor det glæder mig at se I ikke kun fortæller om jeres skræk-historier, da jeg var gravid havde jeg en del veninder der selvfølgelig havde termin før mig så jeg lige kunne få alle deres skræk-historier at høre… TAK… Men hvor blev de bitre da jeg kom med min solstråle-historie og sagde jeg gør det igen, med glæde(der er dog ingen garanti for det går smertefrit igen, desværre)

Jeg havde gået og været lidt små-syg i et par dage, hostet og sådan, så jeg var opsat på det ikke skulle være før jeg var rask da jeg var sikker på jeg ikke havde kræfter til en fødsel når jeg knap kunne få vejret pga. min forkølelse, og jeg havde også sat næsen op efter at gå over tid, for det havde jeg jo ladet mig fortælle de fleste førstegangsfødende gør og havde hverken plukveer eller noget, men sådan skulle det ikke gå.

Jeg var i banken d. 9 feb. og havde det ikke for godt, havde lidt smerter i understellet, men tænkte det nok var af at gå og hoste sådan så tænkte ikke mere over det. Bed først mærke i det da jeg gik i seng ved 23. tiden, de smerter kom sgu egentlig ret ofte så tog tid, 4-6 minutter… Hmm, havde jo fået at vide jeg ikke var i tvivl når jeg havde veer af mine kære veninder 😡 nå men jeg ringede så til FG:Hvornår har du termin? “15/02/07 Har du vandafgang? “Nej” – Har du tegnblødning? “Nej” – Har du ondt over lænden? “Nej” – “Nå, jamen så syntes jeg du skal tage den med ro og prøve at få lidt søvn…” Det måtte jeg så gøre, men kunne ikke sove da det var generende i underlivet, det gjorde ikke rigtig ondt, men alligevel lige nok til jeg ikke kunne sove… Nå men jeg informerede min mor da hun bor i Herning og sagde jeg syntes hun skulle have telefonen ved sin side og igen blev jeg spurgt “Har du ondt over lænden?” – “Nej mor” – “Nå, jamen så tror jeg altså ikke det er nu” – “Nej nej, men tag nu bare den telefon med i seng mor” og min veninde fik lige smidt en sms med samme besked… Der lå jeg så, palle alene hele natten med mit fjernsyn og kunne ikke sove, men skidt man har vel prøvet de ting der er værre. Kl. 04.15 ville jeg så lige ud og tisse, der mødte jeg så min slimprop, så mig fange telefonen og ringe til fødegangen “Nu er min slimprop gået, hvordan skal jeg forholde mig?” – ” Er der nogen hos dig?” – “Nææh” – “Så syntes jeg du skal ringe efter en der kan komme og være hos dig” – “Javel” så jeg ringede efter min mor, morster og veninde, der gik ikke længe før min veninde og moster stod der, og min mor kom efter et par timer, det tager jo tis fra Midt- til Nordjylland 🙁 vi fik lidt morgenmad og blev så enige om jeg skulle ringe på FG og melde ankomst. kl. var ca. 09.45 da vi ankom til sygehuset. Jeg havde stadig ikke rigtig ondt, og troed egentlig de ville sende mig hjem igen, hvilket jeg bare ikke gad, men de beholdte mig da jeg havde åbnet mig et par cm. og mine veer havde taget lidt til i styrke, så kunne vi ellers sidde inde på fødestuen og se dumme ud og have det hammer sjovt. Mine veer tog lidt mere til og JM spurgte om jeg ville i vand, jeg var først stejl da jeg havde fået at vide af en veninde det ingen effekt havde og det fik JM også af vide, men hun insisterede på ikke at give mig smertelindring før jeg havde været i vand(ved egentlig heller ikke hva jeg ville have smertelindring for, var nok bare en idé jeg havde fået før fødslen overhovedet gik igang pga. skræk-historierne) så det endte med jeg overgav mig til vandet og lå der og sejlede i en time, det var nu også rart, kunne slappe af mellem veerne på en anden måde, var trods alt udmattet da jeg ikke havde sovet det mindste om natten og efter en time havde jeg 3 veer der var helt ulidelige så jeg ville op. Min mor mente jeg nok havde åbnet min 7-8 cm. da jeg ikke gav udtryg for at have ondt. Jeg kom ind på briksen og WEEE havde åbnet mig 10 cm og hun tog vandet og mente jeg max havde en time igen, nu havde kl. passeret 13.30. Da de andre kom ind på fødestuen fortalte jeg hun havde taget vandet og de var noget i chok da jeg ikke rigtig klagede over smerte på noget tidspunkt. 10 minutter senere fik jeg presseveer og kl. 14.00 kom den dejligste guldklump af en lille dreng til verdenen. 3140 g. og 50 cm. Og der gik ikke mange minutter for jeg sagde at jeg helt sikkert gerne gør det igen.(Der fik JM store øjne 😀 det havde hun aldrig oplevet en 19-årig pige sige så kort efter en fødsel) Så selvom jeg havde haft veer i ihvertfald 16 timer syntes jeg stadig jeg har haft et nemt forløb.

Ammede dog kun i 2½ døgn da mine efterveer var værre end veerne under fødslen, det gjorde fantastisk ondt, så han kom på flaske fra starten:(

Mareje8800 – det behøves ikke være pga. smerte man kommer i vand, de siger også man åbner sig hurtigere i vand og det tror jeg nu også, havde fået at vide til fødselsforberedelse at man ca. kunne regne med 1 cm. pr. time i udvidelsesfasen, men jeg lå i vand i en time og åbnede mig de 10 cm. og har været åben et sted mellem 3-5 cm. da jeg kom i vandet.

Kram herfra og held og lykke med jeres små vidundere 😀