Forum-svar oprettet
-
Indlæg
-
Jeg fik dem i 2 år efter jeg mistede min datter. Men da jeg fik det bedre trappede jeg ned og stoppede til sidst helt.
Og det er gået fint, mangler dem ikke mereVi skal have mørbrad svøbt i bacon. Og tror vi skal have en eller anden form for kartofler til.
Jeg stoppede da jeg blev gravid med den første. Startede med ar skære kraftigt ned på mit forbrug.
Da jeg var 3. måneder henne mødte jeg min nuværende mand. Og han ville ikke have mig hvis jeg røg. Og ja, så måtte jeg jo stoppe.
Så har ike røget siden den 11. april 2004 🙂Vores ferie sluttede i dag. Helt underligt at være selv med den lille. Vi har holdt ferie siden hun kom til verden.
Så man kan jo sige min barsel starter i dag. Tror bare vi skal hygge lidt inden Simon skal hentes. Vejret er jo ikke rigtig til andet.Simon stoppede da han var lige knap 3 år. Han stoppede kun fordi han skulle i børnehave og der skal de sove indenfor. Derfor skulle vi lige have en tilvendingsperiode hvor han skullelære og sove indenfor.
Mit er en forkortelse af mit for- og efternaav. Eller det var inden jeg blev gift, så det passer ikke helt mere.
Da jeg var til den sidste lægeundersøgelse, blev der faktisk gjort det samme som ved jordemoderen. Altså målt blodtryk, målt maven, vurderet vægten på den lille, tjekket urin ovs.
Men ved ikke om det er forskelligt fra læge til læge 🙂
Vi valgte rimelig hurtigt efter Emmas død, at vi ønskede at gøre hende til storesøster. Alle drømme, håb og forventninger var blevet taget fra os med hende.
Vi fik mange kommentarer omkring at nu skulle vi nyde vores ungdom og vi skulle nok få de børn vi ville have, men det var bare ikke sådan vi havde det. Frygtet for at miste igen ville være der uanset om vi ventede 10 år med at få børn.
Havde termin med Simon præcis et år efter Emmas. Det var 9 måneder i frygt og det var rigtigt hård. Men han var det hele værd. Havde vi ikke fået ham, tror jeg ikke jeg var kommet videre. Savnet af vores datter var / er der stadig, men livet giver bare så meget mere mening når man har et lille væsen at tage sig af.
Jeg er i dag gravid igen og har 3 uger til termin. Det har bestemt ikke været lettere denne gang. Angsten og frygten har været den samme, hvis ikke endnu værre end under graviditeten med Simon. Jeg mister hvis dette barn ikke får lov at komme til verden i live.
Hvornår I er klar til den næste kan være meget svært at sige. Men synes man skal følge sit hjerte og gør det I føler er rigtigt for jer. Nu kan jeg læse du har født for tidligt begge gange, så der er selvfølgelig noget i skal have afklaret med jeres læger. Men synes bestemt ikke I skal opgive håbet helt, hvis I ønsker endnu et barn.
Det skal måske lige siges at Emma døde i min mave sidst i graviditeten.
Håber I kommer godt igennem denne barske oplevelse, det er at miste et barn. Men at I kan komme styrket ud af det sammen.
