Forum-svar oprettet
-
Indlæg
-
Arrrggg – Det ville altså være rart, hvis folk læste lidt på juraen før de gav skråsikre svar med hensyn til forældremyndighed og samvær.
Misslarsen – jeg ved ikke hvem du er, men gætter mig til at du ikke har født endnu? Hvornår skal I i givet fald have barn?
Under alle omstændigheder træder der med stor sandsynlighed ny lovgivning i kraft, hvilket bl.a. betyder, at også fædre som ikke er sammen med moren når barnet bliver født, kan få fælles forældremyndighed, samt at samvær med også små børn (ikke nyfødte) kan fastsættes op til flere gange om ugen (sikkert først hos mor, senere hos far selv, og senere igen med overnatning).
Men… Naturligvis er det ikke i orden, at han ryger hash hver dag. Det er uansvarligt i forhold til det at have et barn. Jeg synes bestemt, at du skal gøre ham klart, at du er meget glad for at han ønsker at være en aktiv far, men at du ikke mener at det harmonere med et hashmisbrug – og at han må stoppe dette. Desuden er det meget vigtigt, at du rent faktisk kan dokumentere misbruget (kan du det på en eller anden måde?) da det ellers ikke vil blive taget alvorligt i statsforvaltningen/retten.
Venlig hilsen.
Hej Anitapigen
Det er svært at svare, når jeg ikke kender detaljerne:
1. Er barnet registreret på mors eller fars adresse? Hvis det er hos far, så skal han på kommunen gøre opmærksom på, at barnets adresse IKKE må flyttes.
2. Er stævningen sket før eller efter 1. januar? Hvis stævningen er sket før, kan han foreslå sin advokat at bede om at han midlertidigt tillægges forældremyndigheden alene, så at barnet ikke skifter miljø før den endelige afgørelse. Hvis stævningen er sket efter, kan han anmode statsforvaltningen om at han midlertidigt tillægges forældremyndigheden alene, så at barnet ikke skifter miljø før den endelige afgørelse og for at forhindre en status quo-afgørelse.
3. Far bør under alle omstændighder gøre institutionen opmærksom på, at de har fælles forældremyndighed og at barnet ikke må flytte institution uden hans accept.
4. Endelig skal far huske, at såfremt han tillægges forældremyndigheden midlertidigt og eller endeligt – så elsker mor og barn hinanden, og det skal han som ansvarlig forælder bakke op om uanset at han i givet fald står med al ‘magten’ og uanset hvor tåbelig han måtte synes at mor har handlet.
Hej Mor til Oscar
Hvor er det bare dejligt at læse om hvordan du gerne vil gøre meget for at oprette kontakten mellem far og søn, i lyset af at du flytter.
Det er i øvrigt også noget der bliver lagt vægt på i det nye lovforslag: At man har et fælles ansvar og en fælles forpligtelse til at gøre samværet muligt. Det vil med vedtagelsen af lovforslaget betyde, at man deles om udgifterne og det praktiske i forbindelse med transporten af barnet.
Jeg synes at I skal aftale at I hver især ‘henter barnet hjem’. Dvs. når han skal have sønnen på samvær, så henter han. Når du skal have ham tilbage igen, så henter du.
Mon tirsdagssamværet ikke kan erstattes med flere samværsweekender (fx. hveranden fredag til søndag) eller flere/længere ferier (Der er jo nok at tage af – sommer, efterårs, jule, vinter, påske, pinse, bededags…). Spørg far hvad han godt kunne tænke sig – måske han selv har gode ideer.
Det er sødt af jer at tilbyde at han kan sove hos jer indimellem – men jeg ville ikke selv gøre det til noget fast. Men det kunne jo fx være i forbindelse med nogle hverdagsarrangementer for forældrene i institutionen eller lignende.
Hej
Jeg er generelt meget imod at man kalder stedforældre for mor og far.
Hvorfor? Fordi:
Prøv lige at tænke på hvor unge vi er, hvor mange kærester/parforhold mange af os allerede har haft, hvor stor skilsmisseprocenten i det hele taget er. Der er absolut ingen garanti for at vi/I bliver sammen med stedfar… skal barnet så også kalde den næste kæreste for far – og den næste (og måske miste endnu en ‘far’) – og den næste igen (og igenigen miste en ‘far’)?
Der findes kun én mor og én far.
Men det kan selvfølgelig godt i enkelte triste tilfælde være at den rigtige mor eller far er røv & nøgler. Og det kan selvfølgelig godt være, at stedmor eller stedfar så heldigvis er fremragende og højtelskede stedforældre.
Undersøgelser har vist, at unge som ikke kender til deres biologiske ophav generelt føler et savn, en længsel, en tomhed og en forvirring. Ikke fordi de har haft en skidt barndom overhovedet – men bare fordi de gerne vil vide hvad/hvem de kommer fra – have en eller anden vished for deres biologiske rødder.
Jeg ville blive rasende og dybt ulykkelig hvis enten min far eller min mor havde forsøgt at forhindre min anden forælder i at se mig. Uanset hvor åndssvage de syntes hinanden var. Og ja, jeg elsker mine stedforældre – men de er ikke min mor og far.
Så nej – der går ikke noget af nogen ved at anerkende, at et barn har to forældre + måske (forhåbentlig) en masse andre mennesker som elsker dem. Tværtimod tror jeg at det modsatte (løgn/fortielse/samværshindring mv.) kan føre til at at barnet en dag reagerer voldsomt negativt.
Stå ved de modige tanker som former sig. Vær stolt af at du har skabt et godt liv for dit barn, at barnet har en fantastisk stedfar, og at du ønsker at dit barn skal kende sin far til trods for at du selv synes at han er en idiot.
Jeg tror dit barn vil elske dig (også) for det.Hej b-mus,
“Ret til” findes ikke rigtig i systemet. Det afhænger af barnets alder, hidtidig hverdags- og feriekontakt osv. Men hvad synes du selv?
Umidelbart mener jeg at børn skal se begge forældre så meget som overhovedet muligt – men selvfølgelig kan der være situationer hvor det ikke er til barnets bedste. Hvad tror du at jeres barn vil være bedst tjent med?
Da jeg var barn, var jeg hos min far i næsten al ferie fra jeg var helt lille – bl.a. 5 uger i sommerferien. Det var jeg glad for fordi jeg ikke så ham så meget i hverdagen.
Håber at I finder ud af en god løsning.
Hej Tessamor
Hvor længe har T ikke set sin datter? Tror du at han kommer til det igen – og om hvor lang tid i givet fald?
En forældremyndighedssag begynder ved at du kontakter Statsforvaltningen og beder om et vejledende møde.
Hvis T imidlertid ikke har set datteren længe og heller ikke har tænkt sig at gøre det foreløbig, så ville jeg mene at du bare kan flytte… uden at føre en sag først. Og her vil jeg så lige gentage mig selv fra en anden tråd:
En sag kan være meget hård og opslidende for både børn og forældre. Med behandling i statsforvaltningen, byretten, landsretten og evt. med børnesagkyndig undersøgelse undervejs, kan ‘kampen’ blive lang og næsten ubærlig undervejs. Og hvordan tror du at mulighederne for dialog og samarbejde er når man når til vejs ende og den ene forælder har vundet alt og den anden har tabt alt? Plus at det jo alligevel ike er vejs ende. For dernæst kan i fortsat blive uenige om alt mellem himmel og jord, som så igen slæber jer igennem statsforvaltningen (samvær, bidrag, al verdens fnidder fnadder…).
Og så skal vi jo ikke glemme, at selv om du så skulle vinde en sag (hvilket du ret sikker ville, når han ikke interesserer sig for barnet), så vil han med ny Lov om Forældreansvar, som givetvis træder i kraft 1. oktober 2007, have mulighed for igen at få fælles forældremyndighed. En masse splid og nag til ingen verdens nytte med andre ord.
Normalt ville jeg mene, at det var dybt Uansvarligt at flytte væk fra det miljø barnet er vandt til og fra den anden forælder. Men i det her tilfælde trives barnets ene forælder (mor) jo ikke hvor hun er, og barnets anden forælder (far) er alligevel ikke i barnets liv… så der mener jeg nok at det er noget andet. Så hvad med bare at flytte?
Vh.
Hej Betinaaarhus
Jeg synes at dit ønske om og din vilje til at barn og far skal have et så tæt og godt forhold som muligt er virkelig, virkelig beundringsværdigt! Jeg synes det er flot at du tænker på dit barn og ikke på egne moderbehov.
Men… Hvis ellers det er muligt, så er det altså vigtigt at amme sit barn fuld tid så længe som muligt.
Derfor vil jeg foreslå, at I prøver at se hinanden så tit det lader sig gøre. Enten ved at du + baby besøger ham, eller ved at han besøger dig + baby således at han ser baby minimum 2 gange om ugen (gerne oftere). Du kan eventuelt pumpe mælk ud og gøre det til en fast vane, at du i fx 2-3 timer går et andet sted hen…
Efter 3 måneder – hvis amningen fuld tid da ellers er færdig – vil jeg foreslå at han får baby på overnatning 1 gang om ugen (fx fredag til lørdag i den ene uge og lørdag til søndag i den næste uge). Efter 6 måneder 2 overnatninger den ene uge og én den næste uge. Efter 1 år fx 3 overnatninger hver anden uge.
Med hensyn til økonomi. Igen jeg synes det er enormt flot at du vægter samværet højere end hvad du kan gøre krav på af penge. Alligevel ville jeg dog allerede fra begyndelsen prøve at skrive ned hvad det egentlig koster at have et barn. Så må I regne lidt på hvad I hver især bruger på transportpenge i forbindelse med samværet, indregne at du får børnepengene fra staten – men desuden selvfølgelig stort set har alle udgifterne til tøj, bleer, barnevogn osv. Men det kan han jo bidrage til direkte i stedet for at betale børnebidrag. Jo mere rimeligt udgifter til barnet bliver fordelt, jo større sikkerhed for at I undgår dumme konflikter.
Til orientering vil der i øvrigt frem over (med ny Lov om Forældreansvar) blive fastsat samvær med små børn langt hyppiger end det er tilfældet i dag. Netop for at sikre at tilknytningen mellem barnet og samværsforælderen (som jo oftest er en far) udbygges og ikke lider skade ved for længevarende seperation. Blandt andet Svend Aage Madsen, Chefpsykolog ved Rigshospitalet, har beskæftiget sig med HVOR vigtig far-barn kontakten er.
Vh.
