@Livsmor wrote:

tkj > Jeg mener man selv skal betale differencen.

Okay men er det som førstegangs fødende der vælger ks uden lægelig grund? eller hvad så hvis det fx vurderes at de psykiske årsager er slemme nok?
Eller mener du sådan en som jeg skulle have betalt mit 2. ks?

Først et spørgsmål til Jer der mener man selv skal betale for et ks. Mener I at man skal betale hele beløbet? eller differencen mellem en vaginal fødsel og et ks? og skal man så også selv betale for diverse “unødvendige” hjælpemidler under en vaginal fødsel såsom epidural, fyldt fødekar o.l??

At mange vælger ks for at undgå smerte, tror jeg er en forkert antagelse, for der kan være mange smerter efter et ks samt infektion, så den nemme løsning er det ikke.

Jeg venter mit tredje barn til februar og skal have pks, må ikke selv føde denne gang da jeg har fået ks de 2 andre gange og under sidste graviditet have brok i arret. så jeg MÅ IKKE føde selv og skal ringe lige så med det samme hvis jeg får veer. Jeg har dog bedt om at få lagt kejsersnittet så tæt som muligt på terminsdatoen, en uge eller mindre før.

Jeg fik mit første barn i 2004, og inden jeg fik ham sagde jeg at jeg aldrig skulle have ks. Jeg havde veer i 39-40 timer og det endte så i aks. Jeg fik først epi efter 30 timers veer, så jeg tror da nok at jeg ved hvordan veer føles og at de kan gøre ondt, og det var ikke slemt, det var ikke det der gjorde jeg ville have pks ved nr. 2. Nå men efter alle de her timers veer og jeg blev manøvret rundt og måtte presse for at få ham ordentligt ned i bækkenet, så hjalp det ikke, han stod stadig skævt. Og så pludselig skulle det gå stærkt der var en masse mennesker på fødestuen og de løb ned på operationsstuen med mig. Min søn havde fuld apgar score og ingen problemer udover lidt gulsot. Amningen kørte også fint og han blev ammet i 22 måneder.
Jeg havde mange smerter i arret efter ks og fik også reddet mig en stafylok infektion i det, men slap for at det måtte åbne det igen. Men det gjorde ondt og jeg havde høj feber.

Da jeg så skulle have min datter i 2006 “valgte” jeg pks, og ikke for at slippe for smerterne men nok mere af psykiske årsager og ønsket om en mere rolig oplevelse. Nok svært at forstå for dem der ikke har været i situationen. Om det ville have hjulpet at konsultere en psykolog ved jeg ikke. Men der var fuld forståelse fra overlægens side som jeg var til samtale med, måske hjalp det også lidt at jeg havde fået brok i arret… Men det at møde forståelse fra overlægens side (han kendte mit tidligere fødsels forløb) gjorde så meget for mig og jeg kunne “slappe af” resten af graviditeten og nyde den.
Jeg fik så veer dagen før jeg skulle have haft pks og det blev så endnu et aks, dog lidt mere roligt end første, men lidt mere skræmmende på en måde for jeg havde kun haft veer i 7 timer og var mere bevidst om hvad de gjorde ved mig.
Min datter fik også fuld apgar score og vejede 3850 g, (min søn vejede 4506). Igen kørte amningen fint og denne gang langtids ammede jeg også. Og jeg var hurtigt på benene og fik ingen infektion. Dog nåede jeg at få brystbetændelse 2 gange av av, men det er jo en helt anden sag og har ikke noget med ks at gøre.

Så jeg har prøvet at have veer og været igennem næsten alle faser i en fødsel, dog har jeg ikke oplevet det at presse barnet ud vaginalt.
Men jeg HAR FØDT og mener også at hvis man slår ordet at føde op at det så betyder noget i retning af at give liv og det har vi alle vel, dem har har født vaginalt såvel som ved ks.

Nå nu må jeg heller stoppe, det blev et lidt langt indlæg, men det gør mig trist når folk rynker på næsen når de hører jeg skal have ks, uden at kende min “historie”.

Tak fordí I læste med.

…….

slettet