Forum-svar oprettet
-
Indlæg
-
@Livsmor wrote:
Liv har bare skiftetøj, madkasse, og en trøje/jakke. Så tager jeg noget med til anledningen alt efter vejret og hvad de skal. Vi har simpelthen ik dobbelt af alting så hun kan have en masse liggende derovre.
Selvom Mathias har en masse liggende i vuggestuen, er det kun sko, han har to par af. Termotøj og regntøj tager jeg med hjem i weekenden, hvis der bliver behov for det, da vi alligvel ikke har tid til at lege ude i hverdagene 🙂
Mathias har:
regntøj
termotøj
skiftetøj
hjemmesko
gummistøvler
overgangssko
sandaler
hagesmækker
sutter
kasket/solhatEllers er det nok en god idé at lægge noget solcreme, hvis du vil bruge et bestemt mærke til hende, og solhatten er ret vigtig i det her vejr 🙂
Jeg er organdonor med fuld tilladelse, uden de pårørenes accept. Mine forældre er skilt, og jeg tror jeg ikke, de ville kunne blive enige, så jeg har taget valget for dem.
Jeg har et billede af Mathias, for at få ansigt på. Jeg har ikke billederække, da jeg synes det tit er forvirrende at se på 😳 og tickerne blive lidt kedelige.
Min søster hedder Camilla. Ellers har jeg en del papsøskende: Claus, Nina, René og Shalia.
Folk kendte Mathias navn, da jeg besluttede mgi efter fødslen- så kunne de kalde ham ved navn og ikke “lille mand” eller andet grimt 🙂
Men det rasterende tre navne var hemmelige til dåben.
Tremmeseng fik jeg hjem under graviditeten (købte brugt)
Autostol fik jeg også hjem under graviditeten (arvede en)
Barnevognen hentede min mor i butikken, så den kom hjem en halv times tid efter Mathias var kommet hjem 🙂I mine øjne ser det således ud:
Der er to stridende parter; manden og kvinden; der har hver sin mening om tingene. Den ene siger klart ja og den anden klart nej.
Nu er det sådan, at i denne situation er der på ingen måde mulighed for at indgå et kompromis- altså både at få barnet og få en abort.
Derfor må der altså, i sagen natur, uanset hvor træls det er, være én af parterne, der får valget.
Så må man se på, hvem det skal være, når det nu ikke kan være anderledes. Og jeg kan virkelig ikke tænke mig, at nogen vil sige mig imod, når jeg mener, at det må være kvindens valg- det er hendes krop, det drejer sig om. Om hun så vil beholde eller have abort og manden det omvendte.
Den eneste anden løsning, der kan være er, hvis man kan finde det her kompromis, som jo altså er umuligt at finde i sagens natur.
Man kan prøve at lave stundet med, at en mand kan fraskrive sig al ret og (økonomisk) ansvar for et barn inden fødslen. MEN er det til barnets bedste (for man vil vel ikke komme og påstå, at mandens (økonomiske) liv er vigtigere end barnets liv)? At det aldrig vil have mulighed for sin biologiske far (for man kan jo ikke både frasige sig alt ansvar og så samtidig have ret til senere at “finde” eller “blive fundet” af barnet (i så tilfælde vil jeg som kvinde også have ret til, at rende fra mit ansvar som mor, når Mathias skriger, og så vende tilbage, når han er god igen en time senere 😆 ) )?
Og hvad så tilfældet, hvor manden vil beholde barnet og kvinde vil have abort, hvilket kompromis skal findes dér?Nej, min holdning er klar: manden har et ansvar for sit barn, om han ønsker det eller ej- i hvert fald indtil den dag, at det bliver manden, der skal bære barnet gennem graviditeten.
