Ved første fødsel fik min mand pænt besked på at han skulle sørge for barnet overlevede, så måtte jeg komme i anden række hvis der skete noget.
Jeg ville få mit liv ødelagt alligevel, og min mand ville så have et barn at passe på, dvs. en erstatning.

Men nu hvor vi prøver igen, så skal det være mig selv der skal i første række, da jeg har min søn at tgae hensyn til. Det vil være unfair for ham at få en lillesøster/bror og så miste sin mor.
Og jeg ville stadig have min søn at skulle tænke på, så jeg kunne ikke bare segne hen i sorg.

Knuz fra
Kamilla

Da vi blev gift var jeg døbt og konfirmeret i folkekirken, og han døbt i sin frikirke (Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige), og der var intet problem i at vi blev gift i folkekirken (min store drøm om kirkebryllup gjorde udfaldet, og da hans mere var en forsamlingssal end kirke, var valget ret let)

Præsten sagde til mig det kun var den ene part der behøvede at være medlem af folkekirken for at blive gift deri.

Så der burde ikke været et problem for dig og din kæreste at blive gift 😀

Knuz fra
Kamilla