-
ForfatterIndlæg
-
29. marts 2009 kl. 10:05 #5396206
mamalicious
170 IndlægIkke så meget at foretage mig. Google. Almen søgen. Svigermorjokes. Beliggenhed på nærmeste familieterapeut. Rutenummer på bybus. Pentherafobi, angst for svigermors tilstedeværelse. En stille nat.
10 råd svigermor kan have glæde af (uddrag af punkter, udarbejdet af Emilie Melchior, familieterapeut. Netdoktor.dk).
* Bekræft de unge i deres forældreskab. De unge har brug for at vise deres forældre, at de nu selv er gode og ansvarlige forældre. At de er nogen, I forældre, kan være stolte af.
* Giv ikke gaver du ikke er sikker på, de unge vil blive glad for – og kommenter ikke boligindretningen.
Jeg tror faktisk også at reglen gælder lyserøde elefanturoer fra Tyrkiet, lyselilla flyverdragter, støvbefængte loppemarkedbamser og genbrugssutter..?* Giv kun råd når/hvis du bliver spurgt. De unge har brug for din viden, men de kan nemt opfatte den som bedreviden. Selv om du ikke havde tænkt det sådan.
”Børn kan dø af at ligge i barnevogn, når markisen er slået op” det siger min mor altså, Alex Kvist.* Tag aldrig et barn ud af favnen på din svigerdatter. Barnet er en gave. Du er blevet farmor. Vis glæde og taknemlighed, hvis du må holde og passe barnet.
Randers, Kian er bange, sulten og græder. Svigermor river ham ud af armene på mig. Svinger med ham ind i andet lokale, væk fra mor. Kian græder, svigermor blander sig a.k.a. psykisk syg slår løs på svigermor, svigerdatter blander sig næppe. Gås!* Forsøg at lytte dig ind til din svigerdatters holdninger og grænser.
1. Kian må ikke indtage koffein.
2. Kian må ikke indtage øl, alkohol.
3. Kian må ikke drikke fra skarpkantet zinkdåse.
4. Kian må ikke drikke fra tyndt krystal rødvinsglas.
5.-107. …
108. Kian må ikke sidde på skød af svigermor i tændt køretøj.Læs din bibel kvinde.
* Spørg din svigerdatter, hvad du kan hjælpe med. Hvis du for eksempel begynder at vaske op, uden at du er blevet bedt om det, kan det opfattes som en kritik af hende.
Uge 1, hjemme fra hospital. Svigermor forstår ikke, hvorfor jeg ikke ligefrem suser rundt og opvarter hende. Så ender med at hun rydder bord, mens jeg nyder tørt kernemælkshorn.* Husk at du og din svigerdatter ikke er veninder. Erkend generationsforskellene.
”Rikkemus”, ”Rikkemuuuzzz”.* Prøv på at gå ind i minefelter, det vil sige områder, hvor der måske ses forskelligt på tingene, med ydmyghed, ikke bedreviden.
”Åh, så lad ham dog få noget chokolade-marcipan-glasur-lagkage pigebarn”. NEJ!* Husk, at de fleste af os fylder mere, end vi selv er klar over.
Se mig, hør mig. Tralalaaaa. Stik i Operaen med dig, og på forhånd tak.* Se på din egen andel af forholdet. Man kan ikke lave om på andre, kun på sig selv.
Svigermor, du må ikke hade mig. Sorry. Måske vi er kommet skævt ind på hinanden?PS. Listen ovenfor er kun et uddrag.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.