-
Indlæg
-
Hey tøser 😀
Nu hvor Lukaz jo “snart” skal være storebror, kan jeg naturligvis ikke lade være med at tænke på jalousi imellem dem.. selvom det selvfølgelig ville være rart er det jo nok ikke noget vi helt kan undgå 🙁
Så jer, der har flere børn.. hvrdan reagerede jeres ældste på pludselig at skulle dele fars og mors kærlighed og opmærksomhed? Og hvor gamle var de?
Er naturligvis mest interesseret i at høre fra jer, hvor barnet var 1½-2 år, og ikke rigtig kunne forstå at der pludselig var en baby på vej eller hvad det nu var for noget, da “den” var kommet, men I andre må naturligvis også gerne svare 😉
Håber virkelig nogen vil hjælpe…!!
knus 😀
P.s. Vi har naturligvis snakket om, hvordan vi vil prøve at gøre det, så musen ikke føler sig udenfor og overset, men det kunne bare være meget rart med lidt råd, for folk, der har stået i situationen 😉
Nu er der også 3½ år mellem vores børn, men vi gjorde det i starten (ligefra vi kom hjem fra sygehuset) at vi lod storeøster være med i alt, hun fik lov til en masse ting, men det tog overhånd. Hun gjorde nogle ting som hun vidste hun ikke måtte, og ventede på vores reaktion. Så begyndte vi at kører helt fast rytme igen, ligesom vi plejede. OG det var lykken for hende. Vi snakkede ikke vildt meget om baby når vi var alene og istedet gjorde lige som vi plejede, så vidt det nu var muligt. Tilsidst kom hun af sig selv og ville gerne være med til at skifte ble og sidde med lillesøster osv.
Så jeg synes jo at den bedste måde er at lade dem komme selv og kører faste rutiner, så så lidt som muligt ændre sig. De skal jo helst heller ikke føle at de bliver presset til at være sammen med babyen.
Håber det giver mening 😀
Julie var 13 1/2 måned da emilie blev født, hun har lige fra dag et været så interesseret og glad for sin søster. Vi har kun problemer med at julie er i “MIN” fasen, hun stjæler emilies ting ud af hånden på hende. Ingen jalousi her kun overfor bedsteforældrene de må ikke sidde med emilie alene så skal julie sidde på den andet ben men det elsker de jo bare.
Synes faktisk hun prøver at være en stor pige og hun vil altid hjælpe og kysse og kramme. Vi prøver på stadig at lade hende være lille men det er svært når hun selv vil.
Det skal nok gå godt bare vendt og se, jeg havde selv 1000 tanker om hvordan det ene og det andet dog skulle gå men det hele går bare derudaf ingen klage her.
Hov det blev lidt langt, håber du kan bruge det og du og andre 😉 er velkommen til og skrive en pm så kan jeg jo se om jeg kan hjælpe..
Der er 16 måneder imellem mine drenge, så Cenius kunne jo heller ikke forstå, at han skulle være storebror! Var også meget bekymret over jalousi.
Men der har været INTET! Han kommer med sutten til Villads og aer ham. Men ellers er han fuldstændig ligeglad med ham. Han er stadig en glad dreng og har slet ikke være jaloux.
Tror det er vigtigt at man fortsætter med de samme rutiner (dagpleje, måltiderne, sengetider osv). Og så ellers give den store en masse opmærksomhed også 🙂Har en veninde hvor der er 18 måneder imellem, og den store er MEGET jaloux. Slår lillebroren og er meget sur på ham. Men det kommer nok an på deres temperament..
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.