Jeg har virkelig tænkt på noget – og det er ikke myntet på nogle bestemt, da det faktisk ses rimelig ofte herinde 😉 Men! Jeg undrer mig virkelig over, hvorfor nogle vælger at gøre deres små børn til storesøstre/brødre inden de knapt nok er fyldt et år 😯
Jeg begriber faktisk ikke, hvorfor man ikke hellere vil nyde tiden med sin førstefødte, inden snakken allerede falder på ønskebaby nr. 2. ??
Og ja, i min verden er et barn på 1 – eller halvandet for den sagt skyld slet ikke klar til, at blive betragtet som værende ”den store”.. For det vil det blive! – naturligvis.
Men en så lille storesøster/bror forstår jo ikke, at man ikke kan stå standby HELE tiden. For så skal lillebrøster fx ammes – hvordan forklarer I det til ”den store” på 1 år?
Der ser jeg i hvert fald en stor fordel ved i, at der er en 2½-3 år imellem dem 😉
Mange vil sikkert sige, at det er fordi de får glæde af hinanden – men det gør de sandelig også selvom der er 3 år imellem. Der er 4 og 11 år mellem mine søskende og jeg, og vi har faktisk utrolig meget glæde af hinanden 😀 😀
Det er ikke negativt ment det her, tværtimod , men blot en undring! – for jeg tager da virkelig hatte af for jer der har overskudet til det 😆