At "frygte" en ønsket graviditet

Ja, som overskriften siger, så frygter jeg lidt den graviditet vi så inderligt ønsker os..
Grunden til denne følelse ligger i, at vi nu har forsøgt over et år, får hjælp nu. Men i december mistede vi da jeg var 7 uger henne. Det var SÅ forfærdeligt.. Havde så ondt både fysisk og psykisk. Specielt fordi min far var indlagt pga sin lungekræft og vi vidste det var lånt tid han havde tilbage. Så da vidste jeg ikke om han ville være her, til dagen hvor jeg så kunne sige han skulle være bedstefar igen (vi har selv to dejlige børn).
Mistede så min fantastiske farmand i starten af februar. Hvilket bare er så uretfærdigt..
Vi er nu sent i fertilitetsbehandling, og de forsøger alt hvad de ka. Med at hjælpe os med at blive gravide. Og jeg ønsker mig så brændende at blive gravid, men samtidigt så frygter jeg det også så meget.. Kan ikke klare tanken om at miste endnu et værdifuldt liv… Er så bange for at det skal gå galt igen..

Er der nogen af jer der har haft det lidt på samme måde?