Fora Debat Barnedåb, hvor mange gæster og hvem?
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5450860
    Maria85
    3967 Indlæg

    Vi er så småt igang med planlægning af barnedåb og i den forbindelse skal der jo findes lokale og dette lokale afhænger jo af hvor mange mennesker der skal være plads til, og nu sidder jeg med et mindre dilemma.

    Jeg vil meget gerne invitere familie og venner, først tænkte jeg lidt på kun at invitere familie, netop for at begrænse antallet af gæster, set i forhold til udgifter osv. Men for det første bor det meste af min familie i Island, så der er nok ikke ret meget af min familie, som kan deltage uanset og for det andet vil jeg gerne tilbringe dagen med de mennesker jeg holder af og står mig nær, inklusiv vennerne. Men med tiden er der kommet rigtig mange venner til, og hvis man skal invitere dem + deres kæreste og eventuelle børn, så bliver vi jo voldsomt mange. Det er heller ikke kun set i forhold til udgifter, men jeg synes også lidt det hyggelige intime går af, hvis der er så mange mennesker, at man ikke rigtig når at tale med nogle som helst, hvilket jeg meget gerne vil undgå.

    Det ender nok med, at jeg må invitere dem, som jeg anser for de tætteste venner, men det er squ svært hvor grænsen går for hvem man inviterer med og hvem der ikke inviteres med.
    Havde I også problemer med dette, eller var det ret naturligt for jer hvem I inviterede?
    Inviterede i både familie og venner eller hvordan?

    Jeg ved ikke helt hvad jeg vil med dette indlæg, for jeres erfaringer gør mig nok ikke klogere på, hvem jeg skal invitere fra min omgangskreds, men måske jeg bare har brug for at høre, hvordan i tacklede det, hvis I havde problemer med dette.

    Og så havde jeg bare brug for at lufte mine tanker omkring det, omend det blot er et mindre dilemma/luksusproblem.

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.