Det er lige gået op for mig, at der åbenbart kan være temmelig lang leveringstid på sådan noget fancy noget som en barnevogn! Og det anbefales mange steder at man bestiller en 3 måneder før fødslen! Holy shit! O_o
Jeg aner jo ikke the first thing om barnevogne – overhovedet. Og efter at jeg nu har surfet lidt rundt på de forskellige sider, er jeg kun blevet mere forvirret. Fatter ikke halvdelen af udtrykkene og aner virkelig ikke, hvad mine behov er.
Jeg vil gerne høre, om I kan anbefale en vogn? Har I erfaringer med nogle, eller idéer til hvad vi skal vælge?
Jeg vil sige, at pris og størrelse ikke er afgørende, men jeg tænker primært sort (kønsneutral), den skal kunne klappes sammen (stellet) nogenlunde nemt, da jeg skal have den med i bilen ofte (vi køber en stationcar, så størrelsen er ikke afgørende) – og så behøver det ikke være en samlet pakke med fx. lift og pusletaske, da jeg køber pusletaske ved siden af og regner med at købe en voksipose.
Håber I gider guide mig lidt, for er temmelig blank på det her punkt 😀