Børn eller uddannelse?!

Jeg har gennemført 1½ år og mangler 3½ år af studiet.
Vi har bevidst valgt at få børn under uddannelsen ud fra mantraet “tid kan ikke købes”. På en videregående uddannelse uden mødepligt er det alt andet lige nemmere at tackle sygdom og undgå lange dage i institutionen end det er for en med en 37 timers arbejdsuge. Det umiddelbart hårdeste ved denne løsning er derfor studenterøkonomien, men det må man så leve med og i stedet glæde sig over at have tid til at se sine børn vokse op.

Jeg har to ting at udsætte på den tilsyneladende udbredte holdning at det bare er VILDT hårdt at studere med små børn.

1) Er det ikke også hårdt at have små børn når man er på arbejdsmarkedet? Jeg fornemmer lidt at enten har man et 9-16 job uden den store mulighed for fleksibilitet ved sygdom eller også har man frie arbejdstider (flex) med gode muligheder ved sygdom osv. men dertil hører også stort ansvar og en forventning fra arbejdsgiveren om altid at stå til rådighed.
Derudover er der den evige kamp om at blive betragtet som reel arbejdskraft og ikke bare som fødemaskine, når man som fx. 27-årig uden børn møder op til en samtale. Hvis man får jobbet fortsætter kampen om de spændende opgaver, forfremmelserne, sidestillen med de mandlige kolleger osv. Ingen vil give indrømmelser til en kvinde, som bare går og venter på at blive gravid og gå på barsel.

I kontrast til dette har studerende (generelt) kortere arbejdsuge, total frihed under ansvar, mulighed for at læse hjemme i perioder, og ingen chef som ånder en i nakken.

2) Det er sikkert hårdt og kan virke døduretfærdigt at skulle til at finde lektierne frem når junior er puttet og man egentlig hellere ville sætte en film på. Men jeg ved også fra mig selv, at når jeg har en hjemmedag så går den ikke med at læse nonstop i 7 timer. Man går lidt til og fra, vasker noget tøj, tager en lang frokostpause, taler i telefon, lufter hunden elller hvad ved jeg. Faktum er at de “mistede” timer som uundgåeligt opstår hvis man læser/arbejder hjemmefra skal indhentes senere, og det gælder uanset om der er børn i huset eller ej.
Dernæst tænker jeg også på selvom det er hårdt for de voksne med studie ved siden af børnepasningen, så glæder børnene sig vel over at have mere tid sammen med sine forældre, at blive hentet tidligt nogle dage og at kunne blive passet hvis de bliver syge uden at føle at de er til besvær for mors og fars arbejde.

Hvis jeg skulle råde andre ville jeg derfor helt klart anbefale UNDER studierne, hverken før eller efter. Med mindre man ved med sig selv, at man ikke har rygrad nok til at vende tilbage eller hvis studiet er meget kort, fx. SSH. Så kan det nok bedre betale sig at tage den i ét stykke.