børn.. (samlebåndsagtigt)

Snakkede i telefon med en veninde her den anden dag.

vi snakkede om vidt og bredt som vi plejer.. og så snakkede vi om at jeg snart skulle føde osv.. så kom snakken ind på børn generalt og hvor mange vi skulle have.

Jeg sagde så at jeg ikke viste om vi nogen sinde skulle have flere.
men sagde også at hvis vores situation, økonomi, lyst, bil, hus osv osv havde været til det så kunne jeg måske godt have synes det var praktiskt med 3 i træk. IKKE AT JEG HAR LYST TIL DET NU. Men hvis og hvis og hvis…
Synes nemlig at så har man det med bleer og babymos “overstået” på rimelig kort tid og ens børn kan vokse sammen og man kan vokse med dem.. hvis i forstår hvad jeg mener? (Altså fek.s man tager ikke på skiferie før alle ungerene kan lære at stå på ski. SÅ er der ihvertflad en der hele tiden skal være hjemme i hytten og se efter det barn der er for lille. ) På den måde er det efter mit hoved praktisk at få dem hurtigt efter hinanden. Og har selv 5 søskende så har altid synes at 2 børn var lige i underkanten.. MEN vores liv er ikke til flere unger pt og har heller ikke lyst til flere lige pt. Har virkelig nok at se til og tænke på i øjeblikket..

nå, men til sagen… min veninde siger så, nu skal det jo heller ikke blive for praktiskt og samlebånds-agtigt, Man skal jo nyde de børn man har og ikke tænke praktiskt hele tiden.. osv..

det har jeg tænkt lidt over…

synes i at man kan blive for praktisk hvad angår planlægning af børn??
er det bedre om en graviditet er lidt tilfældig?? hvad synes i? 🙂