Hej piger.
Ja, nu er det jo blevet vinter i DK. Sneen står i høje dynger.. og det bliver bare VED med at komme ned fra oven.
I morges hyggede jeg med Stoffer og spurgte ham om han ikke ville blive hjemme. Nej, han ville afsted i børnehave for Heidi havde sidste dag. (Heidi er en pædagog der går på barsel, og da Christoffer skal begynde i skole efter sommerferien, når han ikke at se hende igen)
Vi hyggede hele morgenen og kl. 11 afleverede jeg ham i børnehave og blev lidt og snakkede med pædagogen. “FARVEL MOR.. Du skal altså gå hjem nu!” Ja ja, unge mand.. Jeg skal nok gå. Og afsted med mig igen.
Da vi gik derover sneede det ikke, men der lå en hulens masse sne på vejene. Fortovet var heldigvis ryddet, så det gik 🙂
Men.. Nu er problemet så, at da jeg skulle hente ham igen for en times tid siden, kunne jeg overhovedet ikke komme ud af vores stikvej!!! Der ligger kæmpe snebunker og kan ikke køre over dem med barnevognen. Prøvede virkelig.. men suk.. nej.
Ringede til Mads og han kunne sagtens hente Christoffer, men det kunne først blive kl. 16. Og nu sidder jeg så med dårlig samvittighed over at han først bliver hentet der, selvom han blev afleveret så sent som kl. 11.
Er der andre end mig der har det super svært med, hvis børnene bliver hentet senere end normalt?
Er det normalt at have en form for dårlig samvittighed overfor ham, selvom han ELSKER at gå i børnehave?
Ih, altså.. Er virkelig alt for hønemor 😛