Fora Debat Datoen udløbet!
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5387304
    Anonymous
    51552 Indlæg

    Når man går ind i et supermarked, fx Bilka, Føtex eller Netto, og finder en vare, hvor salgsdato er udløbet – kan man få enten vin, chokolade eller nogle steder kaffe som ‘belønning’. Det er der vist mange der ved.

    Mine forældre gør det. 🙂 Det er efterhånden blevet en sport for dem, og jeg begriber simpelthen ikke, hvordan butikkerne kan være SÅ sjuskede med deres udløbne varer!
    Min mor og far finder varer HVER gang de er ude at handle – og vi snakker helt op imod 20 forskellige pr. gang!
    De ligger bare dér og jeg synes godt nok det er klamt – for jeg har altså aldrig været god til at tjekke datoer, når jeg handler!

    Det gør jeg nu! 🙂

    Men nu kommer vi til mit spørgsmål. Jeg har hørt mange, der arbejder i de supermarkeder, hvor denne service ydes, og de brokker sig over ‘datojægere’ som de så populært bliver kaldt. Men de gør dem jo egentlig en tjeneste?
    Det er jo supermarkedets eget valg, at de nedprioriterer finkæmning af deres varer – og i længden er det nok også billigere at give en flaske vin her og der – end at have en ansat til at tjekke for datoer! 🙂

    Mine forældre får op imod 100 flasker vin om måneden og samme antal chokolade. De samler det og giver det bort til de lokale plejehjem, hver jul – så de gamle også kan hygge sig. 🙂

    I starten syntes jeg det var lidt pinligt at mine forældre gik på ‘datojagt’ men nu synes jeg det er fint! 😀

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.