Det der ikke sker i Danmark!

Jeg oplever tit at mennesker, også fagfolk siger at noget ikke sker herhjemme. At noget ikke finder sted i VORES samfund.

F.eks var jeg som 16-årig til et foredrag hvor foredragsholderen gjorde MEGET klart at HERHJEMME boede børn ikke på gaden, det kunne ikke lade sig gøre, det sker ikke.
Men der sad jeg så som 16 årig og følte et behov for at forklare ham at JO det kan det altså og jo det gør det da.
Jeg boede selv på ‘gaden’ ganske kort som 13-årig. Ja jeg sov i opgange og rundt omkring hvor jeg fandt et venligt sind. Desuden har jeg sgu da selv kendt 14-15-årige i samme situation.

Det samme omkring plejefamilier. Jeg mødte en pædagog, som selv havde et opholdsted som sagde ‘Man laver ikke studehandler med plejebørn, det sker ikke i dk’. JO det gør det! Jeg blev boende i en plejefamilie, efter de mistede deres licens som plejefamilie, pga mistanke af omsorgssvigt af deres adoptivbarn. Herefter flyttede de andre plejebørn og jeg blev boende, pga en studehandel mellem Maribo kommune og plejefamilien. Så kom ikke og fortæl mig at det ikke sker!

Man reagerer jo på når man tror et barn bliver misbrugt seksuelt. Det gør man i Danmark. Men som mange af jer ved gjorde man ikke i mit tilfælde. Det er noteret fra både børnepsykologer og døgninstitutions-personale at de havde en klar formodning om at jeg havde oplevet noget, men det blev aldrig undersøgt til bunds -faktisk gik man bare aldrig videre med det.

Derfor bliver jeg hidsig og trodsig når fagpersoner fortæller mig hvordan tingene foregår, hvordan man gør, og hvad der ikke sker i Danmark eller i deres system. For jeg VED simpelthen at de tager fejl.
Systemet og måden at håndtere tingene på bliver bedre og bedre og vi får et bedre og bedre sikkerhedsnet -det er jeg klar over. Men jeg ved også at der altid findes modsatte eksempler og dem er vi simpelthen nødt til at SE og ikke ignorere eller fornægte, hvis vi skal blive ved at blive bedre.

Det var så et lille pip herfra. Bare nogle tanker jeg skulle ud med.