En mangos bekendelse!

Jeg har længe benægtet det overfor omverdenen og mig selv. Jeg har leget at alt er perfekt og jeg har det fint. Sandheden er, at det har jeg ikke. Jeg er ikke okay..

Siden Tristan blev født for 6mdr siden har jeg haft en depression. Jeg har ikke kunne spise eller sove i 6mdr. Mine dage er gået med at nusse om Tristan, men så snart han blev lagt i seng har jeg grædt. Jeg har grædt mine øjne ud og jeg har været bange for at indrømme det fordi folk ville sige jeg ikke kan klarer det.

Jeg har aldrig ladet det gå ud over Tristan, men jeg har været hård ved mig selv. Jeg kan ikke spise uden at få kvalme, jeg kan ikke sove uden at få mareridt. Når jeg ikke er sur er jeg ked af det. jeg er kun glad når Tristan er nær mig overfor alle andre faker jeg mine smil.

Jeg vil gerne ud med det nu! Ja jeg har en fødselsdepression og Ja, jeg skal på anti depressiv. Jeg har endelig erkendt det fuldt ud nu:

Jeg har brug for hjælp!

Jeg ved ikke hvad jeg vil med denne tråd andet end at tilkendegive min erkendelse! Negative kommentarer frabedes.