Endnu engang. MA :{

Hej tøser.
Det bliver et kort indlæg lige pt. Vi er nu endnu engang ved at gå igennem en ma.. Og drømmen om et barn er nu ved at nå sin ende. Har snakket med en perfekt læge som ved hvad det vil sige at have disse kromosomfejl.. Vi har nu mistet 7 gange… Jeg har lige taget de sidste piller for at sætte processen igang. Jeg skriver mere senere… Vores odds, som er meget små , vores tanker omkring livet uden fælles barn… Jeg er knust, jeg vidste at fosteret var gået til grunde.. Igen… Denne gang er SÅ svær… Vi så hjerteblink, vi nåede at følge med i vores drøm om et lille velskabt barn.. Naja der brændende ønsker at blive storesøster…. :græder:

Lidt her fra…

Samtalen med lægen: Den var på den ene måde rigtig grim, men også meget ærlig.. det er første gang at nogle har snakket med os omkring chancen om at få et barn og hvad odds vi vil har med os ved PDA-behandlingen.. hun fortæller at chancen for at vi får børn ser ud til at være meget små, om det er ved hjælp eller ej.. og vi snakker også det økonomiske og om vi ville putte 40000 kr i 3 gange og det ikke vil lykkes? hvis vores chancer for barn er 0-7.. Vi har besluttet os at prøve at tage kontakt til OUH og hører hvad de siger for det lægen nævnte var at de ikke kunne hjælpe og mere end vi selv kunne via den naturlige måde. med baggrund for at vi har mistet 7 gange.. så blev der snakket doner, men det vil vi ikke.. endten eller.. Brian og jeg kan ikke.. vi har snakket dette emne til døde mange gange og kan stadig ikke lide tanken om det..

Brian han tuder og tuder, siger at jeg skal finde en anden mand og få min drøm opfyldt.. jeg tuder og fortæller at min drøm er hos ham og drømmen var at få barn med ham og kan jeg ikke det så må vi leve uden og være lykkelige uden.. det er ham der gør mig lykkelig sammen med Naja… Tanken om at Naja aldrig får sit største ønske opfyldt skær i vores hjerter. At se Brian så ulykkelig er så hårdt, jeg ved at det er okay at vi græder sammen, men når han græder så føler jeg at jeg er nød til at være den stærke..

Mine dybeste tanker: jeg ser mig selv med en bebs i mine arme, jeg ser os stå sammen, lykkelige for at vi har vundet vores kamp mod de satans kromosomer, jeg ser mig selv gå og indrette babyværelset, jeg ser Naja stå ved vores side og være SÅ stolt for at hun er blevet storesøster.. Jeg får så ondt i maven af at tænke at vi ikke skal have en bebs samme. Jeg føler jeg kan leve uden flere børn, for jeg har jo fået ”mit”, men hvad med Brian?, en fader rolle går tabt, den bedste af de bedste! hans ro, kærlighed og milde væsen skriger efter at blive far.. Bare den måde han har taget naja til sig.. mit hjerte bløder..

Jeg har SÅ mange tanker og følelser! ord kan ikke beskrive de følelser.. en tomhed, en sorg, angst.. :græder: :græder: