Bliver lige nødt til at høre om det er mig der er helt galt på den eller hvad, for er ærlig talt ved at gå ud af mit gode skind.
Imorgen kommer kærestens familie på besøg for at se lillefisen for første gang. Min kæreste har først lige fået kontakt til sin familie igen, efter de hverken har snakket eller set hinanden i over et år. Min mor ringede så til mig tidligere, og jeg fortalte at hans familie ville komme imorgen og besøge os, til hvilket hun så svarer “nå, jamen så burde jeg jo også være der”. Spørger hende så hvorfor, og hun svarer at det er fordi hun da også har ret til at møde hendes barnebarns bedsteforældre. Fortæller hende at jeg ikke kan overskue at vi skal være alle de mennesker, da kærestens søskende også kommer, og vil egentlig gerne lige møde hans familie først, før jeg begynder at præsentere dem for min familie. Også ldt af hensyn til min kæreste, da han det sidste år har rendt til familie-tamtam i tide og utide hos min familie, så tænkte at han nok gerne lige ville have nogle timer med HANS familie, hvor det så bare var os.
Hun svarer så bare: “Nå. Så snakkes vi ved Tine, farvel!”
Og sådan slutter min mor ALDRIG en samtale. Hun bruger for den sags skyld heller aldrig mit navn på den måde, da hun stadig bruger mine kælenavne..
Er jeg fuldstændig urimelig, fordi jeg gerne lige vil møde min svigerfamilie uden min familie skal være der? Har simpelthen så dårlig samvittighed, selvom jeg ikke er helt sikker på jeg burde have det. arg.