Har lige læst en artikel om børns behov for at nusse/kramme og om de børn der ikke har stort behov og ikke selv opsøger det.
Har hele tiden været klar over at Viola ikke er et barn der gider nusse, jeg prøver tit at sidde med hende, men der går kun meget få minutter før hun flygter fra mig, enten siger hun “nej” og skubber sig væk, ellers løber hun bare fra mig.
Det gør mig egentlig lidt ked af det, men vi må jo prøve nogle ting af for at forbedre det. Til gengæld læste jeg at børn der ikke gider nusse ofte er mere selvsikre og selvstændige end “nussebørn”. Er bare lidt bekymret over om hun udvikler berøringsangst hvis jeg ikke træner med hende.
Nå, nok om Viola.
Er dit barn glad for at nusse? Eller slet ikke?