Ja nogen vil nok sys det her er latterligt, men skriver det alligevel, har bare brug for luft!
Jeg er simpelthen bare så ked af det, har stor tuder den sidste halve time.
Jeg har den sidste måned haft en aftale med min søns faster om hun skulle ta ham den 27okt. da jeg skal til fødselsdag og skal overantte der, og da min kæreste er på sejlas der, kan han ikke have ham jo.
Hun ville med glæde ta ham, og det var dog hendes arbejds weekend, men det fik hun byttet.
For 1½ uge siden var de til hans fødslesdag, og der var alt iorden, vi aftale hvornår han skulle komme og hva han skulle ha med, og at det hele var ordnet.
Hun har hun så lige skrevet og aflyst, og skrevet hun skal arbejde alligevel og et eller andet. og at hun beklagede rigtig meget.
Jeg kommer meget sjællendt ud og fest, tror det kan tælles på en hånd max og han er 2år nu.
Har ikke andre som kan ta ham, og vil ikke lade nogen ha ham som han ikke kender (f.eks. hans farmor og farfar) som er total tabt bag en vogn, hva angår sit barnebarn på denne adr.
Jeg hader familie, jeg hader at jeg har glædet mig, jeg hader mig selv for endelig at give mig selv lov, øv hvor er jeg sur, vred og ked!