et spørgsmål til alle som har født :)

@DianaLykke wrote:

@leha88 wrote:

jef fødte ved akut kejsersnit i uge 29+3, knap 11 uger for tidligt… så det hele var så overvældende, det var slet ikk de forstillinger jeg havde haft om det at skulle føde…
ligepludselig stod der bare tusind mennersker og hev tøjet af mig, gav mig rent på og jeg opfattede slet ikke noget, da det så gik op for mig at nu ville de altså køre mig ned på OP, begyndte jeg bare at tude, og jeg kunne ikke få fat i min kæreste, så jeg følte mig helt alene… jeg var vågen under kejsersnittet, og da de tog ham hen og viste ham til mig, så lå jeg bare og gloede, jeg vidste slet ikk hvordan jeg skulle forholde mig til det… jeg troede jo at jeg havde meget længere tid til at forberede mig til at blive mr, men nej.. og jeg var selvfølgelig oz super bange for at han ikke kunne klare det, min lille søn… og efter de havde taget ham ud og børnelægerne havde undersøgt ham, løb de afsted med ham til neonatal, og så gik der et par timer før jeg måtte komme over og se ham… der gik også lige at par dage før jeg havde vænnet mig til det… jeg vidste hverken ud eller ind i starten og sys bare at det hele var noget stort rod, og jeg var faktisk lidt gal på mig selv over at jeg ikke havde kunne holde ham inde i maven til termin.. men efter den første uge blev det ligesom lidt lettere.. og nu er det hele bare super, for nu har vi endelig fået guldklumpen med hjem.. det var min fødsels oplevelse, håber aldrig det sker igen, hvis jeg skal have flere børn… 😀

puha det var langt 😯 😀

lange fortællinger er oss tit de bedste 😀 hvordan kan det være at han blev taget ud så tidligt???

jeg fik veer fredag nat, men sys overhovedet ikke at det gjorde så ondt, så jeg tænkte at det nok ik var noget, men tog på hospitalet for en sikkerheds skyld lørdag morgen, og så havde jeg åbnet mig 1 cm. og så imens jeg lå der på briksen ik jeg en ve måler på og så ku de se at der var ca 2-3 min imellem veerne, men jeg lå bare og slappede af og tænkte jaja, den er god med jer.. hehe… så fik jeg ve-drop som standsede veerne og så fik jeg nogle indsprøjtninger til lillemandens lunger.. jeg fik ve-drop i 36 timer og så må man vist ikke få det mere.. desværre gik fødselen igang i gen natten til mandag, og så ville de ikke gøre mere for at stoppe fødslen og ud måtte han.. de kan ikke svare på hvorfor fødslen gik igang desværre, men tror at det har været stress.. så husk at slappe af!!!!

jeg kan huske at da jeg lå og var igang med at presse, tænkte jeg. hold da k*** jeg er jo ved at føde et barn. 😯 .
Og da han lå på min mave lidt efter, tænkte jeg at jeg det kunne bare ikke passe at det her var min lille baby. det havde jeg jo ventet på i 9 måneder, og nu skal vi følges til dødes os skiller.. smukt men meget mærkeligt, og dejligt samtidigt, og så fik han mysser og babs.

ja vi har nemme fødsler i vores familie. så min tog 6 timer fra først ve.
ved alle i familien er vandet gået ad sigs elv, men det gjore det ikke ved mig, det prikkede de hul på ude på fødegangen mens jeg havde veer. åååh det var SÅ dejligt. følte bare jeg blev 5kg lettere!

Altså jeg havde rigtig mange spekulationer omkring fødslen, var meget bange for det faktisk, og kan huske da jeg en dag sad på wc og jeg så blod på papiret var i uge 40+1 jeg blev virkelig bange, ik for at der var noget galt men fordi jeg vidste at det var tegnblødning og nu kunne fødslen gå i gang når som helst. Så man er blandet med spænding men også en smule nervøsitet hehe.. Men altså mht fødslen, jeg tænkte ik så meget må jeg indrømme, jeg ville bare gerne have hende ud, da hun så kom op på min mave sys jeg bare hun var så lille og fin 🙂 var sikker på hun ik vejede mere end 3000 gram men hun vejde 3794 🙂
de ser bare så små ud 🙂
Men glæd dig uhhh det skønt..
Min fødsel tog 2½ time fra veer var begyndt til hun kom ud så det var en meget hurtig fødsel rekord i min familie selvom de også har været hurtige 3-5 timer tog det med min søsters to børn og min mor kan ikke huske det men sagde det gik hurtigt ca 4 timer…
Men hvis det ligger til familien og have hurtige fødsler så kan du NÆSTEN være sikke på din også forløber så’n 🙂
Held og lykke og skriv endelig PM hvis du er nysgerrig efter noget 🙂

1. Da jeg skulle føde var jeg meget lettet, over at det ENDELIG var tid. Gik en uge over tid, og er meget utålmodig 😀 Jeg glædede mig vildt, og var slet ikke så bange, som jeg havde troet jeg ville være. Og veerne var jo slet ikke slemme, så jeg tænkte, at det var da nemt nok! 😕 Men, så til sidst, pga. morfin, kom de virkelig slemme… Og så tænkte jeg, at det da slet ikke kunne passe, at man skulle lide sådan her. Og den klassiske: Jeg gør det aldrig igen! 😀 Dog fik min jordemoder mig lidt ned på jorden igen, ved at fortælle at det er værst første gang, så det nok ikke ville gøre så ondt anden gang. Jeg undrede mig over, at nogle kvinder kan skrige og råbe med veer. Jeg var 100% koncentreret om min vejrtrækning, for ellers gjorde det mere ondt. Og jeg fik også ros for det. Men det faldt mig bare naturligt ind, sådan var det også med min mor.

2. Jeg var utrolig stolt, da jeg havde født. Jeg ænsede næsten ikke min datter 😀 Jeg råbte glad til jordemoder, sygeplejerkse og børnelæger at JEG HAR FØDT! Jeg har aldrig været mere stolt af mig selv… Men nu har jeg også altid frygtet en fødsel, så at jeg klarede den, var bare så fedt! En meget stor følelse! Moderfølelsen kom ikke med det samme. Jeg tænkte, er det ikke nu man skal græde af glæde?? Men det følte jeg ikke trang til. jeg var bare lettet. Og så var jeg helt overvældet af følelsen af min datter. Hun var så varm, våd og glat. Og rynket. Jeg betragtede hende meget intenst. Følelsen af navlestrengen ramte mig også. Og så kan jeg huske jeg tænkte, hvordan i alverden hun kunne have ligget inde i mig! Hun så jo så stor ud 😯 Men sammenfattet: Stolt, lettet, glad og lykkelig 😀

Min fødsel lignede ikke min mors. Min mor har født tre gange ved kejsersnit. To gange fordi hun havde svangerskabsforgiftning, og var ved at dø 😯 Sidst fordi min lillesøster var ved at dø. Hun blev født ca. 7 uger for tidligt. Blev født, døbt på sygehuset og opereret på under et døgn. Så min mor var meget glad for, at jeg havde en normal fødsel. Det har hun altid ønsket for mig. Og jeg har altid frygtet at gå i hendes fodspor….