Ja i morgen tidlig skal min kære gamle hund på 16 1/2 år desværre aflives. Han er meget gammel, næsten helt blind, døv og har næsten ingen tænder tilbage. Han spiser ikke ret meget mere og går og tisser indenfor. Og ellers sover han bare… Så nu synes vi tiden er til at sige farvel.
Jeg har sagt farvel til ham her til aften og måtte fælde en del tåre – også min mor og far begyndte at græde! Puha, man kommer jo godt nok til at holde af sådan et dyr!
Jeg fik ham da jeg var 10 år… det må være den bedste gave jeg nogensinde har fået (ud over min datter, selvfølgelig)…
Det er jo svært at forklare min datter, så er lidt spændt på hvad hun siger til det, når han ikke er her mere i morgen… Tror jeg har bestemt mig for at sige det, som det er, at han ikke er her mere, fordi han er død eller han er i hundehimlen? Eller hvad synes I?
