fødselsberetning for prinsessekage

endelig har jeg fået lidt overskud og tid, til at skrive min fødselsberetning

Mandag den 12/10-09 kl. 02.00 … 37+3
Jeg kunne ikke sove, var begyndt at døje med en utrolig uro i benene og det var ikke første gang jeg var oppe på det tidspunkt af natten. Jeg gik på toilet og skulle lave lidt af hvert. Mens jeg sidder der kommer der en skylle, og kan ikke holde tilbage, selvom jeg prøver. Jeg tager et bind på, da jeg er meget i tvivl om det er vandet eller om det var fordi jeg var meget tissetrængende, (havde dog været på toilettet 1 time før også) og lister i min seng. Ligger og tænker i omkring 1 time og bliver enig med mig selv om at ringe til fødegangen, for at forhøre mig, Jordemoderen jeg snakker med,siger at det sagtens kunne være vandet og ville bede mig ringe igen kl. 08.00. eller hvvis jeg fik slemme veer. Så lister jeg i min seng, og falder hurtigt i søvn

kl. 08.00 ringer jeg til fødegangen, og snakker med en ny jordemoder, har hverken veer, eller mere vandafgang, dog har jeg lidt vandet udflåd, som da vandet sev ganske stille med Samuel. Hun vil gerne se mig til tjek og vi bliver enige om at jeg skal komme til tjek kl. 10.30. Jeg prøver at hvile lidt, men er mig stort set umuligt mine tanker flyver rundt, og jeg beslutter mig for at pakke en taske i tilfælde af – hvis nu

kl. 10.30 møder jeg op på fødegangen i Viborg. Bliver undersøgt og skannet og selv om de er i tvivl om vandet er gået ved undersøgelsen, kan de se på skanningen at, der er for lidt fostervand i forhold til hvad der skal være, beslutningen er at de vil sætte mig i gang. De vil ikke give mig stikpiller pga. tidligere kejsersnit, så de vil starte vedrop op og vi bliver enige om at vente til kl. 14.00

kl. 14.00 får jeg kørt ctg, og kl. 14.30 påbegyndes såkaldte S-drop

kl. 18.30 kører droppet på maximum ml. og jeg begynder at få små veer

kl. 19.30 bliver jeg sendt ud for at tisse og for derefter at blive undersøgt, har overhovedet ikke modnet mig, stadig 2 cm livmoderhals. Derefter forsvinder veerne igen fuldstændigt.

kl. 20.30 bliver forvagt tilkaldt og mine muligheder er kejsersnit eller at vente og prøve med S-drop dagen efter. Jeg er grædefærdig, ønskede ikke kejsersnit. Det har været været min frygt igennem hele min graviditet og følte mig så snydt ved samuels kejsersnit. Efter Samuel kom til verden sagde jeg ikke jeg havde født eller havde været i fødsel, for sådan så jeg det ikke. Desuden blev jeg også snydt for amningen. Disse to ting har jeg drømt om hele denne graviditet. Jeg valgte jo selvølgelig muligheden for at prøve igen dagen efter.

Tirsdag d. 13/10-09 kl. 08.00 … 37+4

der blev kørt kurve og jeg blev at igang med S-drop endnu en gang

kl. 11.10 får jeg begyndende små veer, som efterhånden tager til

kl.13.20 bliver jeg undersøgt og har stadig hele min livmoderhals endnu. Har ikke modnet mig overhovedet og bliver utrolig modløs, er virkelig parat til at lade hende blive derinde for alt evighed, vil så gerne føde selv, intet kan trøste mig og føler mig så snydt. Hader hele verden, hader Gud (som er en meget ond mand der ikke kan se Horton Sagaen) hader min graviditet. Lasse og jeg var allerede enige om at det blev det sidste barn, så vil aldrig vide hvordan det er at føde normalt. Vil aldrig opleve at få min barn på maven efter anstrengelsen af at have født selv. Ser i samme omgang, muligheden for amning forsvinde ud af vinduet, som med Samuel, hele min verden falder fra hinanden.
Forvagten tilkaldes, som ordinerer kejsersnit.

kl. 15.28 kommer Mynthe til verden ved kejsersnit, fin lille pige på 3290 gram og 52 cm. Hun skriger med det samme. 10 på apgar scala’en hele vejen igennem.

Hun er en smuk, dejlig og ikke mindst nem pige, og så elsker hende uanset hvad, dog føler jeg mig meget snydt og kan ikke tænke det uden at blive ked af det. Det var min drøm at føde selv og det kommer jeg aldrig til. Har dog i det mindste ffået amningen til at køre

tak fordi i læste med

smider lige et par billeder

Mynthe 13 dage gammel

Mynthe 2 dage gammel

Mynthe 2 timer gammel