Fødselsberetning-Majsen85

Her er historien om hvordan Emma kom til at se dagens lys.

Det startede fredag den 14/4 kl. 21.15 ved at jeg begyndte at tegnbløde, så jeg gik bare og ventede og ventede på at der skulle ske noget mere. Endelig omkring kl. 23 begyndte jeg så småt at få veer, men de ”ville” ikke rigtig noget. Men i løbet af nogle timer, begyndte de at tage til og blev kraftigere og kom med kortere mellemrum i løbet af natten. Da kl. Blev 05.26 var de så kraftige og kom med 3-5 min. Mellemrum, at vi blev enige om at ringe til fødegangen. Jeg fortalte dem det som det var og de ville gerne se mig, så vi pakkede de sidste par ting vi skulle have med og så var det ellers af sted mod sygehuset, da vi har/havde 40 km.

Da vi ankom til sygehuset, kom vi ind i et modtagelses rum, hvor jeg blev undersøgt. Jordemoderen skønnede at lilletrolden vejede 3800g. Det viste sig at jeg var 6 cm åben, så fik af vide at jeg ikke kom hjem før jeg havde født. Kl. 6.20 blev jeg indlagt, hvorefter vi blev ”installeret” på en fødestue. Hvorefter jordemoderen kom ind for at snakke om smertelindring, jeg blev tilbudt epiduralblokade, men sagde nej tak da jeg så skulle have den her og nu og det var jeg ikke lige klar til. Så istedet for valgte jeg at komme i vand (kar), så det skulle jo lige fyldes og det tog jo lidt tid, men langt om længe var karet fyldt og jeg kom ned i det dejligt varme vand, det tog toppen af veer´ne, det var nu skønt. Jeg var ikke i karet ret længe, kom i kl. 7.00 og op igen kl. 7.40, da jeg fik presse trang og ikke ville føde i vand, jeg var 9,5 cm åben. Jeg får af vide at jeg gerne må presse med, hvis trangen er der, og det er den, så kl. 7.45 begynder jeg at presse med. Jeg får af vide at jeg gør et godt arbejde, trækker vejret ”godt” og presser når trangen er der, jeg medarbejder og det roses jeg for. Under forløbet tager jeg ikke rosen så meget til mig, da jeg har ondt og det bare skal overståes. Jordemoderen siger at den lille er ved at være ude nu, så i næste presseve bliver der rigtig arbejdet og kl. 8.26 er hovedet ude og kl. 8.28 ser vores lille prinsesse dagens lys. Det er ca. 9½ time efter første ve.

Hun kommer op at ligge ved mig, mens far klipper navlesnoren, derefter skal hun over og suges og have lidt ilt, da hun ikke trækker vejret ordentligt endnu. Børnelægen blev tilkaldt, da hun var blå og slap. De snakker lidt frem og tilbage om hun skal ned på neonontal afdeling eller ej, og lidt tid efter beslutter de at det skal hun.

Kl. 8.37 kommer moderkagen, men jordmoderen har ikke tid til at kigge på den har og nu, da jeg bløder meget og livmoderen ikke trækker sig sammen. Hun ”massere” maven længe, det gør ondt på mig, men bider smerten i mig. Men så kommer der en social- og sundhedsassistent og tager over, mens jordmoderen kigger på moderkagen som er fin og hel. Nu hvor ssa´en har taget over ved min mave, gør det MEGET ondt, hun ”masserer” meget hårdere end jordmoderen, jeg har nu så mange smerter i maven at jeg græder. Men heldigvis tager jordemoderen over igen og det gør knap så ondt. Så siger hun til mig: ”grunden til at livmoderen ikke trækker sig sammen, er enten fordi hun var så stor eller fordi en masse blod har ophobet sig i livmoderen”. Så hun skal trykke meget hårdt på maven, og da hun gør det, føles det som et MEGET kraftigt slag i maven, og en masse blod vælter ud af mig, det gør rigitg ondt, næsten mere end det gjorde at føde. Det bliver ved med at bløde, så jeg få lagt et drop med noget der skal ”erstatte” det blod jeg har mistet, jeg får også lagt et saltvands drop1000 ml, da jeg har mistet 1½ L blod. Da hun skal udersøge mig forneden, kan hun ikke røre ved mig uden jeg er ved at skrige, så ondt gør det, derfor får jeg lattergas så hun kan undersøge mig. Det ser pænt ud, ingen revner, så skal ikke syes. Da blødningen er under kontrol og jeg har fået noget at spise og været på wc, er kl. 11.15 og jeg får langt om længe lov til at gå ned på neonontal afdeling og hilse på vores lille dattter.

Jeg havde en rigtig god fødsels oplevelse, og trods det at det gik så hurtigt som det gjorde, kunne jeg godt følge med. Jeg syntes det var dejligt at det var hurtigt overstået, så jeg ikke skulle ligge med veer i mange mange timer. Også selv om lilletrolden bliver ”taget fra mig” for en kort periode, var det alligevel en god oplevelse, for jeg vidste at jeg snart kunne være sammen med hende og at hun skulle blive hos mig.

Hvis du/i skulle have lyst til at læse mere/se mere om Emma, kan det gøres på vores hjemmeside: http://www.emma-mus.dk