Følelser/hormoner under graviditeten…

Neeej, hvor er det her bare ikke sjovt. 🙁

Her i slutningen af min 2. graviditet genkender jeg mønstret fra da jeg var gravid med Jakob. Mine følelser, hormoner, sunde fornuft osv spiller mig et KÆMPE puds ligesom da jeg ventede Jakob.

Kan mærke at jeg virkelig skal være stærk for at holde Ibo på afstand da jeg overhovedet ikke kan kontrollere min sunde fornuft. Min sunde fornuft siger jo at jeg skal holde mig laaaangt væk fra ham men den følelsesmæssige side af mig skriger efter noget andet… Det er skræmmende da det var nøjagtig det samme da jeg ventede Jakob, føler mig virkelig ude at balance og det er slet ikke sjovt.

Jeg var overhovedet ikke lykkelig med ham i den sidste lange tid og han gjorde intet for at rette op på de fejl som jeg krævede han rettede op på for at vi overhovedet kunne fortsætte med at være sammen. Og hvad sker der så når vi ikke er sammen? Han retter op på de fleste af hans fejl. Hvorfor hulen gjorde han det ikke dengang??? Vil aldrig byde mig selv eller Jakob at finde sammen med ham igen men kan godt nok mærke at jeg skal være meget stærk da jeg også ved at alt dette følelsesmæssige “pjat” skyldes graviditeten – jeg kan overhovedet ikke stole på mig selv når jeg er gravid.

Nogen der har oplevet noget lignende og hvad gjorde I ved det, hvis I kunne gøre noget ved det?