Fraværende fædre og brokkende mørde?

@Vatten wrote:

En ting er, hvis kvinden brokker sig, fordi det vil være lettere for hende med en friweekend engang imellem osv. Det mener jeg ikke, man bør gøre, hvis man fra start har vidst, man stod alene.

Men, hvis man brokker sig, fordi det er synd for barnet, er man i sin gode ret. Uanset om manden inden fødslen har givet udtryk for, han ikke vil have noget med barnet at gøre, er det stadig synd for barnet han ikke er der. Og sådanne, undskyld mit udtryk, vatpikke, der ikke tager ansvar for situationen, må sgu gerne få at vide, hvad de ødelægger for deres eget barn.

Ja det er netop lige sådan jeg tænker, når jeg brokker mig er det fordi det er pisse synd for min datter han ikke bare kan tænke hvordan det påvirker hende i stedet for at tænke på sig selv. Har vel haft et håb op der ville gå nogen ting op for ham hvilket der så desværre ikke har gjort.

Hellere ingen far end en meget dårlig far som egentlig ikke gider barnet.

@Vatten wrote:

Jamen han er der jo også, han skal bare sparkes igang og tage det ansvar han har lovet at leve op til 🙂 Det var noget andet, hvis han ikke ville have CM og han havde meldt ud fra start, at hun var dit “problem”.
Nu er han jo bare på tværs og skal rettes til 😆

Åhh som du dog kan sige det 😆

Han skal bare gøre hva jeg siger – SLUT!

Har jeg faktisk også skrevet “på den anden side” – Det må være svært nogle gange at være far for mit barn 😛
Synes nogle gange jeg er FOR krævende taget i betragtning af at vi faktisk ikk er sammen, og han kun er “delefar”

Men han burde værdsætte alllt det han egentlig får.

@pumpkins wrote:

Hvis en kvinde vil være mor skal hun bare bruge en mand, der vil “hygge”, mens hvis en mand vil være far skal han finde sig en kvinde, der ikke kun vil “hygge”, men også gå gravid i 9 måneder og føde hans barn, foruden at være sammen med ham i 18 år. For hvis de går fra hinanden kommer børnene nok til at bo hos mor..

Måske er det ikke fair, men det er jo helt naturligt, nu når manden ikke kan være gravid.. Det er biologisk betinget og så bør man ikke tude snot over det (i mine øjne i hvert fald).

Noget andet er, at valget om, ikke at ville være far, har manden jo også i det øjeblik han har sex- han har valget at beskytte sig. Og hvis han ved 100% han ikke vil have et barn nu/med denne kvinde, så må han beskytte sig med kondom- på trods af p-piller, som man ved ikke er 100% sikre. Igen er det biologi: en mand tager forældre-valget lige inden sex, mens en kvinde først skal tage det endelige valg, når hun står med en positiv test i hånden. Men sådan er naturen: at kvinden er gravid og derfor kan tvinge en mand til at blive far, til gengæld tager hun også læsset med at være gravid i 9 mdr og amme lige så lang tid, alt imens manden kan gå og dangdere den af.

Ja, sgu fanden er det surt at skulle være far af navn og betale 1000kr om måneden til et barn, man ikke vil se. Det er da sur numse for en fyr. Men hvis han så mander sig bare den mindste smule op, tager sig sammen og ser barnet regelmæssigt, så finder han jo ud af i løbet af ingen tid, at et barn er en velsignelse af de største og ikke noget, man fortryder. De eneste, der fortryder deres børn, er dem, der ikke klemmer ballerne sammen og får opbygget et forhold til barnet!

@Vatten wrote:

@Gjørret wrote:

Hvor mange syntes det er okey, at manden får flere rettigheder juridisk og skal de samtidig bare kunne fraskrive sig ansvaret???

Jeg vil aldrig kunne svare på om det er okay. For faren er det jo helt fair, men det er det bestemt ikke for barnet..

Man kan jo altid håbe på, at en far “vokser” med tiden og efterhånden får kontakt til barnet, og den chance har man forspildt på barnets vejne, hvis man laver en lov, hvor en far kan afskrive sig alt ansvar.

Og så er der også en ting som fx arv. Et barn som en far har afskrevet, har jo ikke retten til at arve ham, når han dør osv, og så går farens valg igen udover barnet, og er det fair?

Spørgsmålet er vel nærmest, om man skal lave en lov, der er fair for barnet eller for faren, de to kan ikke foreniges umiddelbart. Og nu HAR faren jo altså været med til at lave barnet, så er det ikke mest fair, at loven er til barnets fordel og faren så må bide i det sure æble? Barnet har jo absolut ikke været aktiv part i noget af det.

mht. til arveloven vil jeg ikke give dig ret. Arveloven er lavet om så kun 25 % er nu tvangsarv og resten kan faren selv vælge pr. testamente at give væk. Og hvis der er flere børn så skal de dele de 25 % så det er så lidt at det kan være ligegyldig for barnet.

@Annamor wrote:

Der er så mange der har ondt af de fædre der ikke se deres børn, for de er jo nogle stakler, der slet ikke ville være forældre, og så har de onde mødre bare fået barnet alligevel.

Den tankegang kan jeg bare slet ikke følge.

Personligt vælger jeg at se tingene fra barnets perspektiv.
Barnet vælger ikke om det bliver en abort eller ej, men når først det er kommet til verden, så er det både moren og farens ansvar, at være gode forældre.

Sex har konsekvenser!
Hvis man som mand ikke vil have et barn, så må man bruge kondom, HVER GANG.
Mænd har ligeså meget ansvar for prævention som kvinder, og hvis de ikke er indstillet på et barn, så må han beskytte sig!

Så den med at far bare melder ud, at han ikke vil være far, den holder desværre ikke.
Når først barnet er kommet til verden, så har den brug for både mor og far. Uanset hvordan far så har det, så er han far, og det er hans forbandede pligt at være der for sit barn, resten af livet.

Og så lad os allesammen lige huske på, at det altså ikke er en dødsdom, der bliver trukket ned over hovedet på dem, det er et barn!
En fantastisk skabning, der kan udvikle os til at blive indsigtsfulde, kærlige og glade mennesker!

Men disse sporløse fædre, som vælger deres barn fra, de volder barnet stor smerte.
Intet må være så svært som at blive forladt, uanset hvor god en mor man så har. Det er et svigt som aldrig kan forståes af et barn, men kun føles som noget der gør ondt i sjælen på barnet.

Er fuldstændig enig 😀 Kunne ikke have skrevet det bedre selv og hvis det er i orden vil jeg gerne kopierer det du har skrevet til en anden side? 😀

@Gjørret wrote:

Jeg må erklærer mig delvis enig og delvis uenig i dene diskution;
Jeg blev selv gravid ved et uheld og faren fik valget og han valgte at han ville se Emma.
Men jeg tænker på de indlæg hvor der er så mange herinde fra der er meget imod abort – okey det kan jeg også til dels følge men hvis man er modstander af abort og syntes det er okey af faren får et valg -ja tænker i overhovedet på moren (ved ikke om nogen af jer var imod en abort)

Jeg taler meget ofte mandens sag når jeg diskuter rettigheder, jeg syntes manden skal have flere rettigheder juridisk men han skal derimod også være der for hans barn.

Hvis man ser dete fra barnets synspunkt – hvor fedt er det at vokse op uden en far bare fordi han ikke gad at lege familie???

Og ved sex angår – ja så er man to til tango og helt ærlig så må de mænd sku snart bruge noget prævention – det er da ynkeligt at han tager en kvinde med hjem og råber højt om det til vennerne – og ja hun bliver gravid og så er det pludeselig synd for ham??

Jeg mener at man skal se det hele i en helhed – nogle kvinder kan ikke tillade sig at brokke sig men der er altså også nogle mænd der bare skal tage sig sammen og prøve at se ansvaret i øjene.

Man behøver da ikke lege familie for at kunne være der for sit barn ? Hvis man ikke vil være sammen med moren, så er det jo bare sådan – Men det betyder da ikke at man ikke kan være far for sit barn alligevel.