Hejsa!
Min læge har sat mig til at skulle føde på Randers sygehus, og i forvirringen sagde jeg selvfølgelig bare “ja ja”. Har dog senere fortrudt det virkelig groft, da jeg er utryg ved Randers som by, og det at skulle færdes der, efter jeg blev overfaldet for 2 måneder siden og et par ubehagelige episoder generelt. Er selvfølgelig bekymret for om jeg møder disse personer igen da de stadig er på fri fod. Jeg har idag været ved lægen, men han afviste at flytte mig fra Randers til Skejby, selvom Skejby faktisk også ligger tættere på og stadig i Region Midtjylland. Kan det virkelig være rigtigt at der ikke er frit sygehusvalg? Er der nogen af jer der har erfaringer med det?
Jeg prøver så vidt muligt at undgå Randers by da jeg er virkelig utryg ved den, men det er jo lidt svært når man skal rende til jordemoder og scanninger osv derinde.
Håber i kan hjælpe.