Det ser ud til at vi snart må ud og anskaffe os et nyt komfur; det gamle har længe haft det mere end dårligt og her til aften valgte ovnen så at stå helt af (godt timing i forhold til den planlagte flæskesteg og fem gæster på trapperne – ironi kan være anvendt :rullerøjne: :hammer:).
Nå, men når det nu skal være, er den økonomiske timing sådan set okay. Det ser ud til at jeg får en del penge tilbage i skat, så vi skal nok få penge til det. Dog vil jeg gerne finde noget til en god pris, så hit med jeres tips!
Det skal være et gaskomfur med elektrisk ovn og jeg har set mig varm på et helt klassisk SMEG-komfur, der koster omkring 5.000 kr – det koster de i hvert fald på de forskellige sites. Men så kommer der jo montering oven i – hvor meget koster det?
Kom i øvrigt gerne med tips til sites for billige hårde hvidevarer – merci!! :blink: